Steen Hasselriis vil samarbejde med de øvrige nordsjællandske kommuner for at presse telebranchen til bedre vilkår.

Steen Hasselriis vil samarbejde med de øvrige nordsjællandske kommuner for at presse telebranchen til bedre vilkår.

BORGMESTER:

Vi må lægge pres på telebranchen

En rapport om dårlig forsyning med højhastighedsbredbånd i Halsnæs fritager kommunen for de store handlemuligheder, men der kan gøres noget

Af
Jens Patrick Thiede

NETDÆKNING Den digitale infrastruktur i Halsnæs halter på visse områder, men der er ikke det store, kommunen kan gøre.
Det konkluderer en rapport om Halsnæs' digitale infrastruktur fra det tekniske rådgivningsfirma Netplan, som vil blive behandlet politisk på mødet i Udvalget for Vækst og Erhverv den 11. januar.
Rapporten fastslår, at mens mobildækningen i Halsnæs er tilfredsstillende, forholder det sig omvendt med bredbåndsdækningen, hvor Halsnæs Kommune er en af de dårligst forsynede kommuner, når det drejer sig om højhastighedsforbindelser.
Borgmester Steen Hasselriis er klar over udfordringen.

Pres på branchen

"Vi har fået lavet rapporten, fordi vi tager den digitale infrastruktur alvorligt. Rapporten viser, hvad vi også har mistænkt om bredbåndsforbindelser, mens mobildækningen er bedre, end vi regnede med."
"Nu vil vi politisk drøfte, hvad vi kan gøre for at understøtte en bedre digital infrastruktur, men vi kommer desværre ikke uden om, at den helt store hæmsko er, at markedet for bredbånd ikke fungerer, samtidig med at vi som kommune i de fleste sammenhænge er bundet på hænder og fødder i forhold til, hvad vi må gøre," siger Hasselriis.
Problemet gælder for en stor del af det øvrige Nordsjælland, og derfor skal spørgsmålet også drøftes i det nordsjællandske borgmestersamarbejde.
"Det skal bl.a. være med til at lægge mest muligt pres på myndigheder og telebranchen," fastslår Hasselriis.
Se rapportens konklusioner her

null

Publiceret 10 January 2016 13:00