Trine Torp vil i Folketinget for SF. Foto: Privat

Trine Torp vil i Folketinget for SF. Foto: Privat

Halsnæs-politiker ny spidskandidat for SF i Nordsjælland

Trine Torp er SF"s spidskandidat i Nordsjælland ved det kommende folketingsvalg

KANDIDATUR Halsnæs-politikeren Trine Torp overtager SF"s spidskandidat i Nordsjælland efter Pia Olsen Dyhr ved det kommende folketingsvalg, oplyser Trine Torp i en pressemeddelelse.
Magt og indflydelse skal deles af flere, og beslutninger skal træffes så tæt på borgerne som muligt. Det er kernen for Trine Torp, der vil trække sine erfaringer fra arbejdet som psykolog, byrådet i Halsnæs Kommune og sit snart 45-årige liv med ind på Christiansborgs gange.

Tæt på borgerne

Derfor søger hun gennem lyttemøder, borgerinddragelse og dialog at være "politiker tæt på".
"Jeg ved noget om, hvad der skaber udvikling for os som mennesker, hvad der kan gøre os udsatte, og hvad der kan hjælpe os på fode igen – men jeg ved ikke, hvor skoen trykker hos den enkelte, på den konkrete arbejdsplads eller i et bestemt lokalsamfund. Derfor er samtalen så vigtig," siger hun.
Børn og unge har et særligt fokus hos Trine. Bedre hjælp til udsatte børn og familier, prioritering af den tidlige indsats i daginstitutioner og folkeskole, og et uddannelsessystem med plads til unges tvivl, omvalg og omveje. Blandt hendes mærkesager er ret til efterværn for alle anbragte unge og en bedre finansiering af folkeskolereformen.
Trine nyder at bo i naturskønne Nordsjælland og er en flittig bruger af naturen. Politisk arbejder hun for beskyttelse af en mangfoldig og sammenhængende natur, grøn omstilling af landbruget og en ambitiøs klimapolitik baseret på udvikling af vedvarende energi.
"Velstand og vækst må ikke ske ved at undergrave, de ressourcer, vi har. For eksempel er det ikke en selvfølge, at vi i fremtiden kan åbne hanen og få rent drikkevand. Det er noget, vi aktivt skal kæmpe for at sikre," mener hun.

Trafik og uddannelse

Selvom Nordsjælland er en del af Hovedstaden, mener Trine ikke, at udviklingen af området er givet på forhånd. Der er brug for udbygning af den kollektive trafik og øvrige infrastruktur, så regionen bindes bedre sammen og beskæftigelsen i yderområderne forbedres.
Hun har tre nordsjællandske mærkesager:
Bedre sammenbinding af S-tog med bus- og togforbindelser på tværs af Nordsjælland
En mere ambitiøs naturplan for Kongernes Nordsjælland
Flere og lettere tilgængelige uddannelsesmuligheder for unge i Nordsjælland.

Fakta
Trine Torp
Snart 45 år, gift og mor til 2 drenge på 14 og 18 år.
Bor i Halsnæs Kommune, og har siden 2009 været medlem af Byrådet i Halsnæs Kommune.
Uddannet psykolog fra Københavns Universitet i 2000.
Har arbejdet 8 år med udsatte børn, unge og familier i bl.a tidligere Karlebo Kommune og Hundested kommune.
Er nu lektor på Professionshøjskolen Metropol, Institut for Samfundsfaglig og Pædagogisk Efter- og videreuddannelse.
Har siddet i SFs Landsledelse siden 2002.
Medlem af Danmarks Naturfredningsforening og Arrenæs Græsningslaug.

jent@lokalavisen.dk

null

Publiceret 12 February 2015 14:00