Fire hestehuls-redninger torsdag

Livreddere på Liseleje Strand i aktion i torsdags - pas på ved høfderne, lyder advarslen

Af
Jens Patrick Thiede

STRANDSIKKERHED Hele fire gange måtte livredderne på Liseleje Strand i aktion torsdag den 31. juli, da især yngre badegæster blev suget ned og igennem de lumske hestehuller.

Hold dig fra høfter

"De yngre børn blev noget rystet eller gik i panik, så vi ydede psykologisk førstehjælp og snakkede situationen igennem med dem, men ingen led fysisk overlast eller skulle behandles efterfølgende," fortæller Asger Helmig på stranden fredag, hvor hans øjne ikke slipper de badende trods avisens besøg.
Han forklarer, at det er kombinationen af vestenvind og stenhøfderne på Liseleje Strand, der skaber hestehullerne.
"De opstår især på siderne af høfderne, så dem skal man holde sig langt væk fra," lyder hans advarsel.
MOR I CHOK: UDEN LIVREDDERE VAR JEG KOMMET HJEM UDEN SØN

Lad dig flyde med

Hvis man bliver fanget i et hestehul, skal man ikke kæmpe imod, men lade sig flyde med strømmen. I løbet af 3-4 sekunder er man så ude af strømmen.
"Der er en lille druknerisiko, hvis man kommer under vandet i et hestehul, men det mest lumske er, hvor man havner bagefter. Er man drevet ud på dybere vand? Eller hvis det er børn kan de være gemt bag stenhøfden, så vi ikke kan se dem," siger Asger Helmig.
Han understreger, at kun en enkelt af de fire børn, der torsdag blev revet med, kom under vand.
Livredderne kan næsten forudse situationerne, før de sker, når børnene - trods advarsler - nærmer sig siderne af en høfde. Derfor er de ofte til stedet på meget kort tid.
"Vi samler personen op og driver med strømmen, til vi er ude af den. Så kan vi gå ind igen, for det sker oftest på lavt vand."
"Denne sommer har været stille i forhold til sidste år, hvor vi havde 50 tilfælde af redninger ved hestehuller. Nogle skete på to meter vand og var så kraftige, at vi næsten ikke kunne svømme ind, selvom vi er trænede svømmere," forklarer livredderen.
SE FILM OM HESTEHULLER HER

null

Publiceret 01 August 2014 16:00

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV

DEBAT:

Vi skal opdrætte flere fisk

Af Brian Thomsen, direktør Dansk Akvakultur

HAVBRUG Vi er blevet bedre til at spise fisk, men vi skal gerne spise meget mere. Faktisk skal vi helst spise 350 gram fisk om ugen. Fisk er godt for hjertet, og det er en god kilde til proteiner, vitaminer og næringsstoffer. 

Men vi udfordres af, at der ikke er fisk nok i havene til at dække det voksende behov. Akvakultur hjælper med at lette presset på de vilde fisk og tegner sig for ca. halvdelen af de fisk, der hvert år spises verden over – og tallet vokser fortsat. Uden akvakultur ville der ikke være nok fisk til en voksende global befolkning. 

Danske havbrug er en miljøvenlig og ressourceeffektiv animalsk produktion med et lavt klimaaftryk pr. produceret kilo fisk. Alle videnskabelige undersøgelser viser, at der ikke kan registreres en negativ påvirkning af økologisk tilstand i havstrategiområder omkring havbrugene, og havbrugssektoren vil endvidere bidrage med flere fisk samt værdi, vækst og nye arbejdspladser i landdistrikterne.

Brede flertal i Folketinget har vedtaget tiltag, der skal understøtte vækst i danske havbrug. Tiltagene sikrer en god balance mellem benyttelse og beskyttelse af vores miljø- og naturressourcer.

Flere modstandere har desværre valgt at føre skræmmekampagne med falske påstande. Det gælder bl.a. Kirstine Bille (SF) i et debatindlæg den 16. maj. Det er ærgerligt, for det forplumrer en relevant debat om, i hvilket omfang vi ønsker at spise fisk, der er opdrættet under hensyntagen til strenge EU og nationale regler, eller om vi ønsker at behovet skal dækkes af import fra tredjelande.

I forhold til udtalelserne fra Kirstine Bille, så er fakta som følger:

Muslingeopdræt skal ikke løse problemer med lakselus, medicinrester og kobber af den simple årsag, at de danske havbrug ikke har problemer med hverken lakselus, medicinrester og kobber. Havbrugene skal overholde deres miljøgodkendelser og fødevarereglerne ligesom andre virksomheder. 

De nyeste videnskabelige undersøgelser viser, at der et miljømæssigt råderum i Kattegat på over 3.000 tons kvælstof. Derfor er der plads til at udlede ekstra 800 tons kvælstof fra nye havbrug. Det skal også nævnes, at de danske vandområder påvirkes af kvælstoftilførsler fra andre lande. I de åbne vandområder udgør de samlede danske bidrag ned til 1 %.

Det faglige netværk om marine virkemidler, som bl.a. omfatter en række universiteter, har vurderet, at muslingeopdræt er testet og klar til anvendelse. Muslingeopdræt kan være relevant i vandområder, hvor der ikke er et miljømæssigt råderum. Det gælder fx i mange kystnære vandområder.

Det er positivt, at Kirstine Bille, SF, debatterer fødevareproduktion og havbrug. Dansk Akvakultur deltager gerne i debatten, men vi vil insistere på, at debatten føres på et sagligt og fagligt grundlag og ikke med skræmmekampagne og udokumenterede påstande om fx lakselus og ødelagte badestrande.