Årets første studenter Katja Lea Lucassen og Christian Kajberg Konradsen hejser Dannebrog med rekor Johnny Simonsen. Fotos Jan Stephan.
Årets første studenter Katja Lea Lucassen og Christian Kajberg Konradsen hejser Dannebrog med rekor Johnny Simonsen. Fotos Jan Stephan.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nye studenter hejste flaget

Dannebrog til tops foran Frederiksværk Gymnasium & HF




STUDENT 2017 Vejret viste sig fra sin pæne side, da årets første studenter Katja Lea Lucassen og Christian Kajberg Konradsen mandag formiddag i selskab med rektor Johnny Simonsen, hejste Dannebrog foran Frederiksværk Gymnasium.

Traditionen tro var det årets første studenter der i fællesskab med rektor Johnny Simonsen sendte Dannebrog til tops. Det er 36. gang, at studenterne springer ud fra Frederiksværk Gymnasium & HF.

Katja Lea Lucassen fra 2q sluttede sin eksamen af mandag morgen med et 4-tal i det tværfaglige fag KS (samfundsfag, religion og historie). Et resultat hun var rigtig glad for, og nu ser frem til en velfortjent sommerferie inden en uddannelse som sygeplejerske påbegyndes.

Christian Kajberg Konradsen fra 3a sluttede sin eksamen af med topkarakter 12 i religion – ”det havde jeg ikke regnet med, men jeg var tilsyneladende go' på dagen”, lød det med et stort smil fra den nyudklækkede student . Nu venter der et sabbatår for Christian.

Begge studenter var enige om, at det var rart at eksamen nu er et overstået kapitel:

”Der har været megen nervøsitet i disse dage og det har været svært at sove om natten, det er heldigvis forbi nu. Det har været en rigtig god tid her, men dejligt, at det nu er overstået, så man kan komme videre og prøve noget andet”, lød det samstemmende fra de to studenter.

Mandag, tirsdag og onsdag udklækkes alle studenterne, og onsdag aften afholdes der 'farvel-fest' med lærerne og fredag formiddag står den på translokation på gymnasiet og dernæst vogntur med alt hvad der dertil hører, heriblandt det traditionsrige første stop ved Halsnæs Avis.


Det store smil var fremme hos årets første student Katja Lea Lucassen.
Det store smil var fremme hos årets første student Katja Lea Lucassen.

Christian Konradsen med brødrene Joakim og Lukas.
Christian Konradsen med brødrene Joakim og Lukas.

Publiceret: 19. Juni 2017 11:22
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Halsnæs Avis

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt