Steen Jørgensen og Sort Sol vender tilbage til Gjethuset. Arkivfoto Michael M. Jørgensen
Steen Jørgensen og Sort Sol vender tilbage til Gjethuset. Arkivfoto Michael M. Jørgensen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nye skud og gamle kendinge

Gjethuset byder på et særdeles spændende program i det kommende år



JULEGAVER Kniber det med at finde på den sidste julegave - så kan et kig på Gjethusets hjemmeside være en rigtig god inspirationskilde.

For der venter et særdeles spændende program for det kommende år. Et program, der i skrivende stund, byder på såvel helt nye skud som gamle kendinge som ganske sikkert vil trække mange mennesker ned i det lokale kulturhus.

Allerede i februar er der 'Nye Skud' på plakaten. En festival for helt nye musiknavne på den danske musikscene. Her spiller duoen Rest In Beats snørklet dansk poesi der hviler ovenpå levende, tektoniske, triphop beats.

Duoen består af to legesyge sjæle. som er kendt for deres intense synergi på scenen og samspillet mellem de to har vakt begejstring på spillesteder og venues over det meste af Danmark.

Ligeledes i februar kommer Electric Guitars på scenen og fylder publikum med rock og rul. Electric Guitars spillede for ganske nylig som opvarmning for Deep Purple i Valbyhallen.

Februar sluttes af med et par stærke navne når først Poul Halberg & Friends og dagen efter Thorbjørn Risager indtager scenen.

Efter en herlig afslutning på februar, indledes marts med punk-rock fra øverste hylde når Sort Sol står på scenen i Gjethuset. Ingen tvivl om, at der bliver blæs på denne aften.

Senere i marts er der motion for lattermusklerne sammen med Jan Gintberg, og herefter venter Halfdanskerne med lokale Mads Westfall i forgrunden med deres fortolkninger af Halfdan Rasmussen og Benny Andersens værker.Sidst i marts byder Gjethuset indenfor til en syng-med fest af de store, når Dodo & The Dodo's kommer tilbage til Frederiksværk.

I april er der ligeledes flere spændende navne på plakaten, bl.a. Søs Fenger og sidst, men ikke mindst, Tobias Dybvad.


Dodo & The Dodo’s byder op til stor syng-med-fest i slutningen af marts. Arkivfoto Thomas Quvang
Dodo & The Dodo’s byder op til stor syng-med-fest i slutningen af marts. Arkivfoto Thomas Quvang

Publiceret: 13. December 2017 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Halsnæs Avis

Bøger
Forsiden netop nu
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt