Danmarkskort over 21-64-årige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge med tre års ophold i Danmark i lønmodtagerbeskæftigelse, fordelt på kommuner, 2. kvartal 2017, i procent. Halsnæs ligger med i top med 54 procent. Grafik: integrationsbarometer.dk
Danmarkskort over 21-64-årige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge med tre års ophold i Danmark i lønmodtagerbeskæftigelse, fordelt på kommuner, 2. kvartal 2017, i procent. Halsnæs ligger med i top med 54 procent. Grafik: integrationsbarometer.dk
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nye integrationstal for job og uddannelse noget fra målet

11 procent af flygtninge ankommet 2016 i Halsnæs er i job/uddannelse efter et års ophold - målet er 25 procent: Vi står overfor særlige udfordringer, siger udvalgsformand






INTEGRATION I Halsnæs Kommunes vedtagne flygtningestrategi fra november 2016 fremgår det, at der foretages en kvartalsvis opfølgning af målene vedrørende flygtningenes job og uddannelse.

Der er netop foretaget en kommunal statusaflæggelse for første til tredje kvartal 2017 i forbindelse med nyankomne flygtninges integration på arbejds- og uddannelsesområdet i Halsnæs Kommune.

Resultatet viser, at det i forhold til målsætningen halter med at få de i 2016 ankomne flygtninge ud i job og uddannelse, mens Halsnæs ligger over landsgennemsnittet, når det gælder om at få nytilkomne flygtninge til at bestå en danskuddannelse.

Her ligger Halsnæs Kommune med en beståelsesprocent på 86 pænt over landsgennemsnittet på 71 procent.


Svært at nå målsætning

Flygtningestrategien har følgende mål for flygtningenes job og uddannelse:

-Andelen af de nytilkomne, der er omfattet af flygtningeprogrammet, der består en danskuddannelse, skal stige til landsgennemsnittet (indfriet som nævnt ovenfor).

-Halvdelen af de nytilkomne skal være i arbejde eller ordinær uddannelse efter tre år. Dette lever Halsnæs op til med en procent på 54.

-Af de 50 procent efter tre år skal 25 procent være i arbejde efter det første år (15 procent mere efter det andet år og de sidste 10 procent efter det tredje år), og det er denne etårige statistik, Halsnæs aktuelt er bagud i.

Status pr. 30. september (3. kvartal 2017) er, at blot 11 procent af flygtningene, der ankom i første til tredje kvartal 2016 (45 personer i alt), er kommet i arbejde eller ordinær uddannelse. Målsætningen lyder på 25 procent.

Af de flygtninge, kommunen modtog i tredje kvartal 2016, har ingen opnået fuldtidsbeskæftigelse eller uddannelse. Dertil kommer et relativt stort antal kvinder på barsel.

Kommunens administration skriver følgende om tallene for 2016:

“Faldet er ikke udtryk for, at jobcentret får færre i arbejde end tidligere. Faktisk har juli, august og september 2017 været nogle af årets bedste måneder, når det gælder om at få flygtninge og familiesammenførte i beskæftigelse. Men det gælder bare ikke de flygtninge, som vi måler på fra 2016.”


Særlige udfordringer

Det er Udvalget for Vækst og Erhverv, hvorunder området integration hører. Udvalgets formand Helge Friis siger om udfordringerne med at få de i 2016 ankomne flygtninge i job:

“Opgørelsen fra 3. kvartal viser, at vi står over for nogle særlige udfordringer med de flygtninge, vi har modtaget inden for det seneste års tid. I takt med, at vi modtager færre flygtninge, får vi nu flere familiesammenføringer bestående af kvinder og børn. Kvinderne er længere fra arbejdsmarkedet end de mandlige og ofte yngre flygtninge, vi modtog i første omgang. Desuden kan vi se i statistikken, at barsler vejer tungt i beskæftigelsesstatistikken for denne gruppe.”

“Når det gælder udfordringerne i forhold til kommunale jobs, er udfordringen generelt, uanset om vi taler om kvinder og mænd, at de kommet med et meget lavt uddannelsesniveau og meget dårlige forudsætninger for at lære hurtigt dansk. Men vi forsøger nu at oprette nogle kommunale IGU pladser.”

“Opgørelsen, der refereres til, måler ikke på alle de flygtninge, vi får i beskæftigelse på et år. I kvartalsopgørelsen måler vi kun på, hvor mange af dem, vi modtog til og med 3. kvartal 2016, der er i arbejde et år efter uden nogen form for offentlig forsørgelse.”

“Dette er første år, vi måler, og vi skal måle på samtlige kvartaler på et år, før vi kan sige noget sikkert om årsresultatet. Når det er sagt, må vi nok se i øjnene, at det bliver meget svært at nå målsætningen om, at 25 procent skal være i arbejde helt uden offentlig forsørgelse efter det første år.”


Blandt landets bedste

“Det er vi i Halsnæs ikke ene om, da ingen kommuner har opnået de mål, som man nationalt har sat. Vi har lagt os op ad de nationale mål for at sætte en ambitiøs ramme for vores integrationsindsats i Halsnæs Kommune.”

“Ser vi på, hvordan vi ligger i forhold til de kommuner, vi kan sammenligne os med, ligger vi således i den øverste tredjedel, når det gælder om at få flygtningene i arbejde indenfor et år, og ser vi på resultatet efter tre år, er vi blandt landets bedste kommuner.”

“Det fremgår af jobindsats.dk og Integrationsministeriets Integrationsbarometer. Selv kan vi se, at vores indsats begynder at rykke i en mere beskæftigelsesorienteret retning i år to efter, vi har modtaget flygtningene. Så selvom der et stykke vej endnu, så er jeg fortrøstningsfuld.”


Intensiverer indsats

Hvad er fremtidsudsigterne til at nå målsætningen?

“Som sagt skal vi måle over længere tid, før vi kan se, om vi når målet. Men vi intensiverer den beskæftigelsesrettede indsat i jobcentret i takt med, at vi nu ikke skal bruge helt så mange ressourcer på at modtage og boligplacere nye flygtninge.”

“Desuden tilføjer vi i vores beskæftigelsesplan nogle nye mål for flygtningens beskæftigelse og uddannelse, som går på, at vi vil være i top tre blandt de kommuner, vi kan sammenligne os med. Vi finder, at det er et realistisk mål at sætte sig med de placeringer, vi i øjeblikket har i feltet,” forklarer Helge Friis.


Publiceret: 06. December 2017 10:45
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Halsnæs Avis