Trine Hvornum Carlsen driver virksomhed i hjemmet i Melby. Foto: JP Thiede
Trine Hvornum Carlsen driver virksomhed i hjemmet i Melby. Foto: JP Thiede
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ny kostvejleder i Melby

Holistisk kostvejleder med tilknyttet web-shop åbnet i Melby



FIRMAOPSTART “Halsnæs er jo en af de usundeste kommuner i landet, så der er stort behov for det her…”

Trine Hvornum Carlsen blev færdig med en toårig uddannelse som holistisk kostvejleder i sommers, og nu har hun åbnet sit eget firma 'Lev vel by Hvornum' med en kostvejledning, som tager udgangspunkt i mennesket som helhed. Desuden driver hun en webshop med sundhedsprodukter.

“Jeg har haft med sundhed og helseprodukter at gøre i mange år og har altid villet vejlede om emnet. Derfor tog jeg uddannelsen til kostvejleder, der går ind på specifikke emner som sport, adhd, stress og depression med vægt på den alternative del. Jeg bruger for eksempel ikke tid på at tælle kalorier,” fortæller Trine fra privaten i Melby, hvorfra firmaet drives. Hendes kostvejledning består både af møder og onlineseminarer.

”Jeg foretrækker det dog ansigt til ansigt, for jeg arbejder med et spørgeskema, hvor vi ud fra svarene gennemgår personens liv. Er der noget fra fortiden eller måske nutiden, som er skyld i forkert ernæring? Kundesegmentet er alle aldre,” forklarer hun.


En masse råd om sundhed

Hvad kan en holistisk kostvejleder?

”Jeg kan bidrage med en masse råd om sundhed og lære folk, hvilke fødevarer de skal undgå eller indtage mere eller mindre af.”

”Det er nødvendigt for mange at få noget hjælp i processen, for ellers fortsætter de fleste de usunde vaner. Jeg er med til at fastholde klienten med motivation og sparring. Jeg plejer at sige, 'lad maden være din medicin'.”

Trine Hvornum Carlsen har også en privat motivation for sit virke.

”Mine børn lider af nogle fødevareallergier, så derfor er webshoppen også ideel på flere planer med dens økologiske, veganske og glutenfri produkter,” siger hun.

Se mere på hjemmesiden www.hvornum.com/.


Publiceret: 22. December 2017 11:30
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Halsnæs Avis

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt