Andreas Jønsson ser frem til at modtage nye kunder fra midt i denne uge. Foto: Jan Stephan
Andreas Jønsson ser frem til at modtage nye kunder fra midt i denne uge. Foto: Jan Stephan
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ny bagelshop med is, kaffe, og sandwiches

Uddannet barista vil prøve noget nyt i Frederiksværk med de “hullede” boller



BUTIKSÅBNING Når Bagel Club i Nørregade 41 i Frederiksværk onsdag den 4. marts kl. 10.30 slår dørene op for kunderne, ligger der en klar idé bag hos indehaveren Andreas Jønsson.

“Det er et forsøg på at prøve noget nyt, der ikke findes i forvejen. Der ville ikke være nogen mening i at lave endnu et pizzeria,” forklarer Andreas i sine nyistandsatte rammer.

Stedet rummer flere vinduspladser samt 12-16 siddepladser ved borde, og når vejret tillader det, rykker han også borde ud på fortorvet


Den gode kop kaffe

“Bagels er et amerikansk koncept, og jeg får bagværket fra Miss Bagels i Kvistgård. De startede med kaffebar, men har senere udvidet med bageri og bagels,” siger han.

Sortimentet med is (først fra påske), bagels og kaffe lægger op til en bred kundegruppe.

“Is er for de yngste, bagels for de unge, mens den gode kaffe er for det modne publikum,” siger Andreas Jønsson, der er uddannet “barista” - det italienske ord for en kaffefagmand. Han lægger ikke skjul på, at han brænder for den gode kop kaffe...

Andreas Jønsson bor i Frederiksværk. Han har tidligere drevet restaurant i Fredensborg og skal selv passe butikken sammen med kæresten.

Andreas foran Nørregade 41. Foto: Jan Stephan
Andreas foran Nørregade 41. Foto: Jan Stephan

Publiceret: 03. Marts 2015 13:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Halsnæs Avis

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt