Skeptikere frygter, at fremtidsplaner for Nordmolen måske vil ødelægge udsigten. Foto: Jan Stephan
Skeptikere frygter, at fremtidsplaner for Nordmolen måske vil ødelægge udsigten. Foto: Jan Stephan
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nordmolen: Havnen arbejder på nye visioner

Ingen beslutninger truffet endnu om f.eks. omtalt højbyggeri





HAVNEUDVIKLING Der er ikke truffet konkrete beslutninger om hverken byggeri eller højhuse på Nordmolen.

Det oplyser havnefoged på Hundested Havn, Søren Brink, som reaktion på et facebook-opslag fra halsnaes.info.


Heftig Facebook-debat

Opslaget på den sociale portal har skabt megen debat og går bl.a. i dybden med Miljø- og Teknikudvalgets endelige formulering af Kommuneplantillæg 1 om Hundested Bymidte.

Også den nuværende kommunalplans mulighed for en bygning i syv etagers højde på Nordmolen nævnes.

“Den mulighed fremgår af kommunalplanen, ja. Vi har respekt for den løbende debat om Nordmolens fremtid, men man skal ikke lave skræmmekampagner på forhånd og jage de interessenter væk, der vil stå for udviklingen.” 

“Havnen arbejder aktuelt sammen med diverse partnere, der har visioner om at gøre molen til et attraktivt og spændende område, men der foreligger ingen realiteter endnu,” siger Brink.


150 års erfaring bag sig

Når havneledelsen har et færdigt forslag klar, vil man kontakte kommunen, og derefter bliver udviklingen af molen et fælles projekt.

Havnefogeden er forbeholden over for de kræfter, der mener, at man vil træffe beslutninger, der ødelægge det vitale havnemiljø, der er skabt de seneste år.

“Havnens ledelse har i 150 år arbejdet med respekt for ejerkredsen, og det bliver vi ved med. I al beskedenhed er det vel gået fint - især de seneste 15 år,” mener Brink.


Ingen museumsbeslutning

Et Arktisk Center/Knud Rasmussen Museum har været nævnt som et oplagt projekt på Nordmolens ledige arealer.

Det er dog ikke sikkert, Nordmolen er oplagt i den forbindelse, og der foreligger ingen beslutninger i den retning, oplyser havnefogeden.


Publiceret: 14. April 2016 01:12
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Halsnæs Avis

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt