Det er Tisvilde Hegn Sporlaug som anlægger mtb-sporet gennem hegnet.
Det er Tisvilde Hegn Sporlaug som anlægger mtb-sporet gennem hegnet.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Mountainbike: Sporarbejde fortsætter

Det 27 km lange spor forventes færdig ultimo 2018



MTB-SPOR Så er ventetiden forhåbentlig snart forbi for alle områdets ihærdige mountainbikere, der har udsigt til 27 kilometer gennem Tisvilde Hegn.

Arbejdet med etablering mountainbike-sporet har efterhånden stået på i et par år. Det er Naturstyrelsen i Nordsjælland som i samarbejde med Tisvilde Hegn Sporlaug bygger sporet i Tisvilde Hegn.

Det er sporlauget som står for det praktiske anlæg af sporet, og til et stykke hen på foråret 2018 vil de primært arbejde på den nordlige del af sporet, som ligger op mod Tisvilde.

Hele sporet er 27 kilometer langt og det består af to sløjfer, som løber rundt i det meste af Tisvilde Hegn gennem forskelligt terræn, hvor sporet i videst mulige omfang passer ind i landskabet.

Det anlagte spor er et såkaldt blåt spor. Det betyder, at sværhedsgraden er i den lette ende, og at sporet er velegnet for mountainbikere med grundlæggende færdigheder. Søges lidt vanskeligere udfordringer, er det planen, at ved den vestlige del af sporet, med start ved Nyvej, at anlægge en teknikbane med 15-20 mindre installationer og forhindringer, hvor mtb-rytterne bl.a. kan øve balancefærdighederne.


Hensyn til skovens øvrige brugere

Det er de seneste år blevet aldeles populært at træde pulsen i vejret på mountainbike, især i skovene.

Det var den stigende interesse der for år tilbage skabte ideen om et spor gennem hegnet:

“Vi etablerer også sporet for at minimere generne ved det stigende antal mountainbike-ryttere i skoven ved at koncentrere trafikken på udvalgte stier og områder. Det er ønskeligt ikke mindst for skovens øvrige brugere, men også i forhold til skovens dyre- og planteliv”, siger skovrider Jens Bjerregaard Christensen fra Naturstyrelsen Nordsjælland.


Publiceret: 18. December 2017 17:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Halsnæs Avis

Bøger
Forsiden netop nu
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt