Fra h.: Troels Lund Poulsen med borgmester Steen Hasselriis og folketingsmedlem Hans Andersen på rådhuset. Foto: Jan Stephan.
Fra h.: Troels Lund Poulsen med borgmester Steen Hasselriis og folketingsmedlem Hans Andersen på rådhuset. Foto: Jan Stephan.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Minister besøgte Jobcenter: Projekt har musik i sig

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen besøgte kommunen og roste projektet ’Sammen om ny velfærd’



MINISTERBESØG Lokalvalget nærmer sig, og dermed får kommunerne hyppigere besøg af diverse politikere og ministre, som gerne vil give et indstik til valgdebatten.

Mandag kiggede Lars Løkke Rasmussen forbi Hundested Havn, og fredag 10. november var det beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, der besøgte Halsnæs Kommune.

Sammen med borgmester Steen Hasselriis, udvalgsformand for Vækst og Erhverv Helge Friis og folketingsmedlem Hans Andersen, beskæftigelsesordfører for Venstre, blev ministeren præsenteret for projektet 'Sammen om ny velfærd' samt den virksomhedsrettede indsats i Jobcenter Halsnæs.

'Sammen om ny velfærd' beskriver Halsnæs Kommune således:

“En særlig tilgang til komplekse borgere i Halsnæs Kommune, hvor der blandt andet arbejdes med én indgang for borgeren, og hvor der bliver oprettet teams, der arbejder sammen på tværs af faggrænser om den enkelte borger.”

Efter en frokost med drøftelse af aktuelle beskæftigelsespolitiske emner stillede Troels Lund Poulsen op for pressen og fortalte om sit udbytte af besøget.


Ikke set det før

“Det har været et fint inspirationsbesøg for mig. Det (Sammen om ny velfærd) ser spændende ud, fordi det er tilpasset individets behov.”

“Jeg ser også innovative kræfter i andre kommuner, men jeg har ikke set det her andre steder. Det her har noget musik i sig, og nu ser man de faglige og økonomiske kvaliteter,” sagde Troels Lund Poulsen.

På et spørgsmål om eventuelt statslige arbejdspladser i Halsnæs sagde ministeren:

“Hvis man ser på nordsjællandske kommuner, har Halsnæs ikke samme økonomiske kraft som andre kommuner, men Halsnæs har de udfordringer, hvor man ville kunne understøtte en udvikling.”

Borgmester Steen Hasselriis fortalte efterfølgende om sit udbytte af mødet med ministeren:

“Vi fik snakket om det, der gør denne praksis (Sammen om ny velfærd) vanskelig - herunder det at trække data samt økonomien.”

“Samtidig blev vi orienteret om de nye regler for arbejdsmarkedet, som vil give mere handlefrihed til kommunerne,” sagde Hasselriis.


Publiceret: 13. November 2017 09:15
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Halsnæs Avis

ANNONCER
Se flere