Fire stærke medaljevindere fra lørdagens Dana Cup
Fire stærke medaljevindere fra lørdagens Dana Cup
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Metal på den anden side af Øresund

Herosbryderne indledte 2018 med fire medaljer ved Dana Cup i Lund




BRYDNING De unge Herosbrydere startede det nye år med deltagelse i det store stævne Dana Cup i Lund på den anden side af Øresund.

I alt stillede klubben med ni deltagere, fordelt på seks drenge og tre piger, som skulle i kamp efter en lang pause hen over jul og nytår.

Måske den lange pause havde sat sine spor, det blev en noget blandet dag på måtten for de lokale atleter, der ikke helt ramte topniveauet.


’Rødbeden’ og ’Radissen’

Et par undtagelser var der heldigvis.

Unge Malthe Rasmussen leverede stærkt i puslingenes 24 kg, hvor han kæmpede sig helt til tops. Der er fremtid i den lille knægt der har gener fra legenderne ’Rødbeden’ og ’Radissen’.


Inviteret til Klippan

Også Maria Willumsen var godt brydende på dagen og afviste al modstand undervejs.

Maria Willumsen og klubkammerasten Clara Roekjaer blev efterfølgende inviteret til en træningsseance på brydegymnasiet i Klippan, hvor kun den ypperste elite får fødderne indenfor. Clara endte i øvrigt dagen på den ærgerlige 4. plads efter et par uheldige kampe.

Udover medaljerne til Malthe og Maria var der bronzemedaljer til Nomi Øbro i pigernes 29 kg og til Marcus Ravn i puslingenes 38 kg.

Emil Jakobsen, Mathias Rasmussen, Mathias Holck og Alexander Øbro ramte ikke dagen, de må tilbage i træningslokalet og give den lidt mere gas.


Publiceret: 17. Januar 2018 11:44

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Halsnæs Avis

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt