Arkivfoto
Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Mere jordkørsel i Ølsted

18.000 tons jord skal de kommende uger køres til den tidl. gasbetongrund


GASBETONGRUNDEN Fra den 9. januar og de kommende otte uger vil der igen være tæt trafik af jordlæssede lastbiler til den tidligere H+H fabriksgrund i Ølsted.

Transporten sker i forbindelse med regulering af terræn på den sidste del af vejen ved H. J. Henriksens Vej 12, hvor byggemodningen på den gamle gasbetongrund har stået på i en længerevarende periode, oplyser Halsnæs Kommune i en pressemeddelelse.

TIDLIGERE ARTIKEL: MYSTIK OM MASSIV JORDKØRSEL 

De seneste år har der i perioder været massiv lastbiltrafik i forbindelse med byggemodningen af den tidligere fabriksgrund, og årsagen til at der igen skal køres jord til grunden er, at grundejeren i en periode har afventet flytning af en transformerstation inden byggegrunden kan færdiggøres.

Det er nu sket, og det forventes, at op til 18.000 tons ren jord skal køres til området, svarende til godt 500 jordtransporter. Til sammenligning er der tidligere kørt knap 220.000 tons jord til grunden, som ejes af KEAH Holding ApS.

Firmaet SCT Transport A/S står for jordkørslerne, og ifølge oplysningerne fra Halsnæs Kommune vil grundejeren og transportfirma stå for oprydning af veje og eventuel rensning af stakitter i forbindelse med transporterne gennem Ølsted, lige som kommunens miljøafdeling løbende fører tilsyn med kvaliteten af jorden, der køres til grunden.

an


Publiceret: 09. Januar 2017 09:31
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Halsnæs Avis

ANNONCER
Se flere