Formationsholdet F43 hip-hop’ede sig til sølvmedaljer ved EM i Polen. Privatfotos
Formationsholdet F43 hip-hop’ede sig til sølvmedaljer ved EM i Polen. Privatfotos
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Medaljeregn over hip-hop dansere

Gylden måned for lokalt femkløver - Guld ved DM og sølv ved EM




FORMATIONSDANS Lige nu står den på velfortjent sommerferie for de lokale hip-hop dansere Ida Grønnegaard Lidsmoes, Victor Roskvist, Stephanie Hogrefe, Victoria Hogrefe og Johanne Gutting.

De puster ud ovenpå en hektisk juni. En måned, hvor de sammen med holdkammeraterne fra holdet F43 i Hillerød, på ny har præsteret på absolut øverste hylde, såvel nationalt internationalt.

I pinsedagene deltog F43 ved DM i hip hop formation i Brøndbyhallen. I år med en noget anden stil end tidligere, så der var på forhånd spænding på, om det faldt i dommernes smag.

Der var dog ingen tvivl. De lokale dansere fik sammen med deres hold hele Brøndbyhallen til at koge, med en præcision, en intensitet og en energi, der nåede langt op på tilskuerpladserne. Den helt forrygende præstation resulterede da også i fuldt fortjent guldmedalje.


Europamesterskaberne i Polen

I den forgangne weekend, gik turen så til EM i hip hop, breakdance og electric boogie i Walbrzych, Polen.

De lokale hip hop dansere var på gulvet, og så var det spændende om den nye stil også kunne holde på internationalt plan.

Der var 25 hold med fra start. Herfra kvalificerede de tolv bedste hold sig til semifinalen. Efter en ny tur på gulvet blev yderligere fem hold sorteret fra med hård hånd fra dommerne.

F43 dansede her hele vejen frem til finalen, hvor de syv bedste hold nu skulle fordele medaljerne i mellem sig. Her var de i selskab med tre hold fra Polen, to hold fra Slovenien og et hold fra Holland. Et fornemt finalefelt med traditionsrige og stærke hip-hop nationer.

Hip hop femkløveret fra Halsnæs med EM-sølv om halsen
Hip hop femkløveret fra Halsnæs med EM-sølv om halsen

Frygtelig ventetid

Ida, Victor, Stephanie, Victoria, Johanne og resten af F43 gav den alt, hvad de havde at give af i finalen, godt bakket op af fanskaren på tilskuerpladserne.

Da alle syv finalehold havde været på gulvet for sidste gang var der kun den frygtelige ventetid tilbage.

Tiden, hvor dommerne voterer for derefter at udpege fra nummer syv og nedefter.

Med Dannebrog i midten sad F43-danserne og ventede. De tre polske hold blev udråbt som nummer 7, 6, og 5. Da Holland blev udråbt som nummer fire var podiepladsen sikret.

Da 3. pladsen skulle præsenteres, var det svært for den danske delegation, at trække vejret. Pladsen gik til et slovensk hold, så nu var der blot F43 og et stærkt slovensk hold tilbage.

Stævnespeakeren trak spændingen til det sidste, inden F43 fra Danmark blev udråbt som sølvmedaljevindere. En forrygende og fantastisk flot placering.

En EM-sølvmedalje som efterfølgende blev fejret på behørig vis med champagne og fest på hotellet sammen med holdets trofaste fanskare.

Når den velfortjente sommerferie er overstået, så er det tilbage i træningslokalet, nye opgaver venter forude.

Således er Danmark vært for verdensmesterskaberne som afvikles i Brøndbyhallen i dagene 17. -21. oktober.


Publiceret: 24. Juni 2017 01:12
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Halsnæs Avis

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt