Der kommer masser af løjer på Støbeskeens scene i opsætningen af et gammelt lystspil. Foto: stobeskeen.dk
Der kommer masser af løjer på Støbeskeens scene i opsætningen af et gammelt lystspil. Foto: stobeskeen.dk
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Lystspil i Støbeskeen


TEATER Så er det snart premieretid i Støbeskeen i Frederiksværk, hvor det gamle lystspil 'Min Kone Spøger' for tiden øves.

Den 23. marts kl. 19.30 går tæppet op for denne klassiske latterorkan med sjov og forviklinger på teaterscenen, der bliver omdannet til en herskabsvilla med stuk, fløjdøre, paneler og plankegulv.

Kort om handlingen Forfatteren Charles Condomine, der er gift for anden gang, har en ny bog under udarbejdelse og mangler hertil noget specielt stof – en spiritistseance. Tilfældigvis bor der i nabolaget en dame, madame Arcati, som er spiritist, og hun lover – uden dog at kende til årsagen – at give en seance. Den får et overraskende forløb, da forfatterens afdøde kones ånd pludselig indfinder sig. Hun var på ingen måde klar til at forlade livet og øjner nu chancen for at blive genforenet med Charles. De to kan tale med hinanden, men hun er usynlig og uhørlig for alle andre. Alle forsøg på at slippe af med den afdøde kones ånd mislykkes, og hendes snedige fælder for at få Charles dræbt, så han kan komme over til hende, mislykkes også.

Instruktøren er Henrik Vangmark, og på scenen opleves Brian Jørgensen, Mette Jacobsen, Pernille Prag, Bettina Kofoed, Julie Fonseca Toft Nielsen, Stefan Holm og Sara Lassen.


Publiceret: 19. Marts 2017 09:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Halsnæs Avis

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt