Vinderød Kirke set fra sydvest, 1837. Statens Museum for Kunst (foto: Jørgen Lassen). Maleriet viser 1795-udgaven af Vinderød Kirke, som Det Classenske Fideicommis lod opføre med Classens gravmonument. Til højre ses Ramløse Kirke.

Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Lundbye: Traume, triumf og tragedie

Billedforedrag om “Frederiksværks største kunstner” Johan Thomas Lundbye

Foredrag om Lundbye

Onsdag 24/1 kl. 19:30

Karl-e, Nørregade, Frederiksværk

Lokalhistoriker Jørgen Lassen fortæller om en af de helt store danske guldaldermalere, Johan Thomas Lundbye (1818-1848), som fandt meget stor inspiration i landskabet ved Frederiksværk og omegn i perioden 1835-1844.

Inden billedforedraget er der mulighed fællesspisning kl. 18. Tilmelding nødvendig via Facebook.

”Lundbye er den mest skrivende billedkunstner i guldalderen,” fortæller Jørgen Lassen og fortsætter:

Uforløst kærlighed

“Fra dagbøger og breve ved vi rigtig meget om hans forhold til familien og vennerne, hans uforløste kærlighed og hans mange overvejelser om den kunstneriske virksomhed.”

“Jeg vil forsøge at komme ind under huden på mennesket og kunstneren Lundbye, og jeg viser et stort udvalg af de 150 værker, som Lundbye skabte med motiver fra Frederiksværk,” fortæller Jørgen Lassen.

Udsigt ved Vinderød mod Høbjerg, 1839. Thorvaldsens Museum (foto: Thorvaldsens Museum). På maleriet ses til højre den nuværende Skovridergård, som Lundbyes far lod opføre som tjenestebolig i hans tid som leder af Raketkorpset i Arresødal. Til venstre for tjenesteboligen ses det astronomiske observatorium, som blev opført af Raketkorpsets første leder Andreas Anthon Frederik Schumacher (1782-1823). Der ligger stadig sten som rester af bygningen i Arresødal.

Kunsthistorie med potentiale

”Lundbyes værker fortæller bl.a. en meget spændende historie om det smukke landskabs udvikling, og der er ingen tvivl om, at malerierne gjorde egnen ved Frederiksværk kendt vidt og bredt.”

“Det betød, at mange andre store kunstnere drog til Frederiksværk og Halsnæs, bl.a. Theodor Philipsen, Holger Drachmann, L. A. Ring og Vilhelm Hammershøi.”

“Det er en kunstskat, som vi kan være meget stolte over i Halsnæs – også af den grund bør vi værne om den skønne natur og de fine kulturmiljøer i Halsnæs.”

“Jeg håber, at mine foredrag om den enestående og imponerende kunsthistorie i Halsnæs kan medvirke til at åbne borgernes, kommunens og erhvervslivets øjne for det store oplevelsesøkonomiske potentiale, der ligger i den fortælling, hvis den formidles på den rigtige måde”, siger Jørgen Lassen.

Publiceret: 18. Januar 2018 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Halsnæs Avis

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt