Alle aktiviteter i hallen stoppes straks. Arkivfoto: Halsnæs Kommune
Alle aktiviteter i hallen stoppes straks. Arkivfoto: Halsnæs Kommune
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

LUKNING: Skimmelsvamp i Enghavehallen


STRAKSLUKNING Alle aktiviteter i Enghavehallen på Frederiksværk Skole stopper med øjeblikkelig virkning efter fund af skimmelsvamp, melder Halsnæs Kommune i en pressemeddelelse.

Skimmelsvampen er konstateret i krybekælderen under hallen og i mindre omfang andre steder i hallen. Kommunens rådgiver på opgaven, Bunch Bygningsfysik ApS, anbefaler på den baggrund, at ophold i hallen på over en time frarådes indtil videre. Som en konsekvens heraf lukker kommunen ned for alle aktiviteter i hallen, indtil det fulde omfang af skimmelsvampen er kendt.

På et møde fredag den 13. januar får kommunen en grundig orientering af rådgiveren, ligesom kommunen tager kontakt til embedslægen, blandt andet med henblik på at kunne melde anbefalinger ud til brugere af hallen.

Kommunen vil derudover hurtigst muligt udarbejde en plan for, hvordan man kan flytte skolens og fritidsbrugernes aktiviteter til andre steder. På den korte bane kan det forventes, at nogle af aktiviteterne helt må aflyses.

Der vil hurtigst muligt blive fulgt op med yderligere information, når kommunen efter mødet fredag ved lidt mere, hedder det i meddelelsen. /an

 

 

 


Publiceret: 12. Januar 2017 10:44
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Halsnæs Avis

Annonce
ANNONCER
Se flere