Fra v.: Lars Albertsen, Lone Ramsøe og Arne Bendix Nielsen foran ejendommen i Melby. Foto: Jan Stephan
Fra v.: Lars Albertsen, Lone Ramsøe og Arne Bendix Nielsen foran ejendommen i Melby. Foto: Jan Stephan
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

LUKKER FABRIK: Planer om bofællesskab med op mod 13 arbejdspladser

Par lukker fabrik i Melby og har store planer for ejendommen


ERHVERV Lone Ramsøe og Arne Bendix Nielsen har besluttet sig for at lukke deres virksomhed ABN Plast i Melby i april 2017.

”Det gør vi grundet Arnes høje alder. Han bliver 74 og skal nu have lov til lidt frihed,” fortæller Lone Ramsøe.

Hun har selv været ansat med bl.a. regnskab i firmaet, der med Arne som producent har fremstillet plastemballage, tuber og deodorantflasker.

Tidligere havde virksomheden 3-4 ansatte, men det sidste par år har det kun været parret, der drev forretningen, men det er også snart slut.


Bofællesskab til tre

I stedet har de store planer med deres ejendom i Melby. De vil etablere Bofællesskabet Reinsholmgård, der skal huse tre beboere med udviklingshæmning og autisme.

Lone Ramsøe har senest fået godkendelse fra det Sociale Tilsyn i Regionen, så nu skal de ud og hverve tre borgere.

Samtidig håber stifterne, at deres egen søn kan blive en af de tre beboere.

Finansieringen af projektet kommer fra de kommuner, hvor de pågældende borgerne har hjemme.

Lone Ramsøe skal være sekretær og stå for regnskab, men ikke blande sig i det pædagogiske.


Udsigt til jobs

”Vi vil skabe kapacitet til tre borgere og gøre det så hjemligt som muligt. De skal bo her permanent, så det bliver deres fremtidige hjem."

"Det er sårbare mennesker, der ikke kan bo sammen med mange andre,” forklarer Lone Ramsøe.

Tilbuddet hedder ”en til en”, dvs. en ansat pr. borger døgnet rundt.

Som daglig leder har de udpeget Lars Albertsen, og hvis alt går efter planerne, vil stedet skabe 13 ansatte i alt.


Aktive i hverdagen

Profilen for de ansatte vil primært være socialpædagoger, men også andre relevante personer.

”Beboerne skal beskæftiges i det daglige, og vi ønsker, at de er med til at dyrke jorden og producere mad i køkken- og frugthaven, ligesom de skal tage sig af dyrene.

”Vi håber, at vi i løbet af sommeren vil kunne tage imod de tre beboere, som indbyrdes kan få glæde af et bofællesskab. Pt. er vi i gang med at lægge sidste hånd på hjemmeside, facebookside m.m.,” oplyser Lone Ramsøe.


Publiceret: 15. Februar 2017 11:45
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Halsnæs Avis

Annonce
ANNONCER
Se flere