Loppe og antikruten byder på masser af retro fordelt på et lille kilometertal
Loppe og antikruten byder på masser af retro fordelt på et lille kilometertal
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Loppe og antik gennem Fjordlandet

Sommertur med fokus på retro og andet genbrug


TURISME Hop på den nye loppe- og antik rute der lanceres her op til påske.

Du kan starte, hvor det passer dig, og ruten kan køres højre eller venstre om alt efter, hvor man kommer fra. Der er også lagt en hyggelig lille sejltur ind med Columbus, der sejler mellem Sølager og Kulhuse med en overfartstid på ca. 10 minutter.

Jægerspris slot ligger lige på ruten, og det er absolut også et besøg værd med den gode historie, der ligger der. Turen rundt bringer dig gennem Frederikssund, Jægerspris, Lyngerup, Skoven, Kulhuse, Sølager, Frederiksværk, Vinderød, Kregme, Græse og tilbage i Frederikssund - alt afhængig af hvor man starter.

Turen rundt giver dig hele 13 loppe- og antikforretninger med meget forskelligt sortiment og interesseområder fordelt på et relativt lille kilometertal. Displayet med ruten vil stå fremme, umiddelbart før påske, hos de 13 annoncører samt på hoteller, campingpladser og Bed & Breakfast rundt om fjorden samt div.turistkontorer.

Turistforeningen i Frederikssund har valgt, at imødekomme de mange med interesse for køb af antikke, retro og andet genbrug ved at nævne ruten i deres netop udkomne meget flotte magasin ”Wish you were here” - der ligger fremme rundt i det ganske danske land til fri afbenyttelse.

På rutekortet får du oplysninger om nøjagtig adresse, tlf.nr., sortiment, åbningstider og hjemmesider på alle annoncører/forretninger.


Publiceret: 09. April 2017 14:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Halsnæs Avis

ANNONCER
Se flere