Mette Dræby, Lene Pedersen og udlejningschefen Christina.
Mette Dræby, Lene Pedersen og udlejningschefen Christina.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Lokalt ejendomskontor kåret

Liseleje Ejendomskontor kåret som nummer et i Liseleje og Melby



KÅRING Liseleje Ejendomskontor er på EDC's netop afholdte konference blevet kåret som den bedst sælgende sommerhusmægler i sit markedsområde, skriver ejendomsmægler Mette Dræby i en pressemeddelelse.

Kåringen ledsages af en statuette og et diplom, der markerer butikkens placering som nummer 1 lokalt.

EDC's ambition om at fastholde positionen som markedsleder er baggrunden for, at den landsdækkende ejendomsmæglerkæde på sin årlige konference hylder de butikker, som har præsteret at være mest sælgende mæglerbutik i sit lokalområde.

EDC ønsker med kåringerne at styrke og fastholde butikkernes placering på markedet og fejre de butikker, som når i mål som nummer et.

Opgørelsen er baseret på salgstallene på ejendomsmæglernes fælles boligportal, boligsiden.dk, målt på perioden marts 2014 - marts 2015.


Stor ære

På dette års EDC-konference blev Liseleje Ejendomskontor kåret for at være bedst sælgende i Liseleje og Melby og for således at have gennemført flest sommerhushandler.

"For en familievirksomhed som vores er udnævnelsen en vigtig anerkendelse af en længerevarende indsats," udtaler Lene Pedersen.

"Det er en stor ære at opnå en placering som nummer et på sin lokale plads," siger Mette Dræby, der til daglig står i spidsen for EDC Liseleje, og fortsætter:

"Vi er stolte og tilfredse med resultatet, der ikke mindst skyldes vores gode medarbejdere, der med masser af arbejdstimer og stort engagement har trukket titlen hjem."

Ud over æren blev Liseleje Ejendomskontor på konferencen tildelt en flot 1-tals-statuette af glas, der nu står i butikken og vidner om, at de har førerpositionen lokalt.

"Men statuetten er kun til låns, og vi har kun lov til at have den stående, så længe vi er nummer et. Derfor går det heller ikke at hvile på laurbærrene."

"Vi vil selvfølgelig alle mand på kontoret lægge os i selen for fortsat at gøre os fortjent til nummer et placeringen her i Liseleje og Melby," siger Mette Dræby.

jent@lokalavisen.dk


Publiceret: 16. Maj 2015 11:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Halsnæs Avis

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt