Maja Hansen var cool i slutfasen, hvor hun satte den afgørende scoring i kassen. Fotos Jan Stephan
Maja Hansen var cool i slutfasen, hvor hun satte den afgørende scoring i kassen. Fotos Jan Stephan
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

LOKALDERBY: Arresø sænkede Hundested

Spænding til det sidste inden Team Arresø kunne juble over sejren over lokalrivalerne Hundested




HÅNDBOLD Det blev lige præcis så tæt og spændende som forudsagt, da Team Arresø og Hundested søndag eftermiddag krydsede klinger i kvindernes Serie 1.

Men det var hjemmeholdet Team Arresø som kunne juble over sejren og to point da der blev fløjtet for sidste gang.

17-15 vandt Team Arresø efter en 8-7 føring ved pausen. Dermed holder Team Arresø trit med rækkens øvrige tophold, mens Hundested endegyldigt blev hægtet af trioen i toppen af rækken.


Afgørende kølighed

Det var Team Arresø der startede kampen bedst, og bragte sig foran 4-1.

Hundested svarede dog godt tilbage og fik hurtigt udlignet hjemmeholdets føring. herfra fulgtes de to hold ad resten af halvlegen.

Team Arresø kom rigtig fint ud fra pausen, indledte de sidste tredive minutter med fire mål på stribe og bragte sig foran 12-7, da lignede det en sikker hjemmesejr. Hundested smed dog på ingen måde håndklæddet i ringen og fik sig kæmpet tilbage i kampen. Trods en tæt afslutning på matchen fik Hundested dog aldrig kontakt, Team Arresø havde den afgørende kølighed i de sidste minutter til sikre sejren.

Trods mange tekniske fejl fra begge hold undervejs, var der flere stærke præstationer i begge lejre.

Rikke Johanssen viste sig endnu engang som en aldeles solid sidste skanse med utallige redninger i hjemmeholdets mål gennem hele kampen. I den modsatte ende spillede Tine Wichmann en stor kamp som playmaker med gode oplæg til medspillerne og flere fine gennembrud og scoringer.

Hos Hundested voldte især Camilla Larsen hjemmeholdet problemer, specielt i 1. halvleg hvor det blev til flere fine scoringer fra fløjen.

Amanda Jørgensen bragte Hundested på 1-0 - deres eneste føring i kampen.
Amanda Jørgensen bragte Hundested på 1-0 - deres eneste føring i kampen.

Uheldig dommer

Begge hold led dog under en ringe dommerpræstation, heldigvis var manden med fløjten lige dårlig til begge sider.

Så mange mærkværdige kendelser i en og samme kamp er heldigvis et særsyn, ingen linje overhovedet og en total skæv fordeling af udvisninger i en hård, men absolut fair spillet kamp, fortæller alt om en dommer der på ingen måde ramte dagen.


Publiceret: 29. Januar 2018 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Halsnæs Avis

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt