Bente Daugaard ved sit elskede sommerhus på Kystvej i Liseleje med udsigt til Kattegat. Foto: Kim Larsen.
Bente Daugaard ved sit elskede sommerhus på Kystvej i Liseleje med udsigt til Kattegat. Foto: Kim Larsen.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Liseleje ifølge Binemus (1)

Hver sommer i 85 år har Bente Daugaard (Binemus) boet i sommerhuset på Kystvejen - nu er hun i en alder af 92 år begyndt at skrive sine erindringer fra barndommens og ungdommens Liseleje





LISELEJE “Jeg har et stort tilhørsforhold til Liseleje, hvor min far købte et sommerhus i 1932, og jeg har boet her hver sommer siden. Nu bor jeg her et halvt år ad ganen og finder stor ro i at betragte ’mit hav’ i storm som i magsvejr.”

“Jeg påtænker nu at skrive en blog om min barndom og ungdom i Liseleje, da jeg jo snart er en af de sidste på skansen, og så går alt i glemmebogen.”

Sådan præsenterer Bente Daugaard sig på den blog, som hun siden maj i år har ’fodret’ med indlæg under navnet “Binemus”. Det navn kommer der en forklaring på senere.

Halsnæs Avis har fået lov at bringe Bente Daugaards Liselejeskriverier i avisen som føljeton.

Den starter her:


En pige blev født

Den 18 Juli 1925 så jeg, Bente Bau, dagens lys på Frederiksberg. Fader: Kai Bau, landsretssagfører. Moder: Maja Bau, kontoruddannet.

Jeg forblev enebarn og tilbragte med mine forældre sommerferierne rundt omkring i landet. Det skønneste sted var Skagen. Det var dog lidt langt for min far at køre hver weekend. Han mente nemlig ikke, at han kunne tillade sig at holde ferie.

Så det blev Nordsjælland, der trak. Først prøvede vi Tisvilde, men det blev Liseleje, der vandt.

I 1931, da jeg var 6 år gammel, lejede min far Strandhøj, beliggende på Kystvej i anden række fra stranden. Strandhøj havde altan. På den anden side af vejen lå Gryden, som ligger der endnu. For næsten alting fra dengang ligger her endnu .

Min far syntes at jeg skulle få fat i nogle legekammerater. Overfor i Gryden boede der tre drenge, sønner af læge Kaj Hellborn: Frits, Ivar og Knud. De var lidt ældre end jeg, men pyt.

Som den bedste måde at komme i nærkontakt med drengene, foreslog min far så, at jeg stillede mig ud på altanen og sang årets revyvise: “Kommer der ikke snart en Tuborg til mig, rød eller grøn, Tuborg til mig..“

Det må åbenbart have imponeret de tre drenge. Sådan indledtes et venskab, der holdt livet ud. Nu er der kun Frits’ enke Kirsten tilbage, og vi har stadig glæde af hinanden.

Kystvej i Liseleje. Nede ad vejen lige midt i billedet ses Kystvej 32 (“Klitrose”) og bag ved det ses Kystvej 30. Det sorte hus til højre er huset “Højen”. Foto: Industrimuseet Frederiks Værk.
Kystvej i Liseleje. Nede ad vejen lige midt i billedet ses Kystvej 32 (“Klitrose”) og bag ved det ses Kystvej 30. Det sorte hus til højre er huset “Højen”. Foto: Industrimuseet Frederiks Værk.

Adressen bliver mere permanent

I 1932 blev postmester Larsens hus på Kystvej 30 til salg, og min far købte det for den formidable sum af 7.500 kr. Det var mange penge dengang, det svarede vel til en akademikers årsløn.

Min farmor spædede 1000 kroner til, så kunne hun også tillade sig at bo der lidt mere permanent!

Huset blev bygget i 1915 af arkitekt Olrik, han byggede tre huse ved siden af hinanden på meget små grunde, men lige ud til havet.

De blev bygget til en udstilling af sommerhuse, for at lokke københavnerne op til nordkysten.

Jeg har aldrig forstået, hvorfor grundene skulle være så smalle. Måske fordi de eventuelle købere, ikke skulle bevæge sig så langt.

Jorden dengang kostede 2 øre pr. kvadratalen. Det var en udstykning fra Lisegården. I dag er jeg dybt taknemmelig, da ejendomsskatten er gevaldig pebret, så er det jo godt at ens grund kun er 11 meter bred. Til gengæld har vi ikke hegn imellem os, så vi tror alle at vore grunde er enorme.

Af sanitære installationer havde vi foran det midterste hus, Klitrose, en vandpumpe, hvorfra vores vandforsyning kom - med okker og jernholdigt vand.

Den anden sanitære installation lå nede på grunden ud mod havet og bestod af tre lokummer, side by side, hvor de tre huses indvånere hyggede sig gevaldig, når de ’skulle’.

Tidens køleskab var en jordkule, en jordkælder, som holdt grøntsager og smør frisk. Men til leverpostejen havde man en isboks, foret med metal, som blev holdt kølig af en isblok. Den blev leveret af ismanden, som kom en gang om ugen.

Sig ikke at vi ikke var med på noderne.

Min moder blev tidligt om foråret sendt herop for at male huset indvendig. Det var jo bygget under 1. verdenskrig, hvor man ikke havde haft ordentlige materialer, så væggene, der var besmurt med krigsfernis, tiltrak alt hvad der hed støv, insekter og dun fra dynerne.

Det fik hun gemt bag et nyt lag maling. Da hun ikke kunne fyre huset op, boede hun til leje hos den lokale bager.

Madlavning foregik på primus, og der var petroleum på lamperne. En åbentstående kamin gav varme til de kølige juniaftener.

Olrik-tegnede sommerhuse på stribe: Fra venstre Kystvej 30, Kystvej 32 (Klitrose) og Kystvej 34. I 2016 fik Kystvej 32 årets hæderspris af foreningen “By og Land.”
Olrik-tegnede sommerhuse på stribe: Fra venstre Kystvej 30, Kystvej 32 (Klitrose) og Kystvej 34. I 2016 fik Kystvej 32 årets hæderspris af foreningen “By og Land.”

Handelslivet

I trediverne var der jo ikke særlig mange beboere i Liseleje. Der var de fastboende, det var ikke særlig mange, og landliggerne begyndte kun langsomt at dukke op.

Det er ikke til at fatte, men dengang var der trods alt i Liseleje to købmænd. Den ene lå der, hvor Vad ligger. Der har gennem tiderne været købmænd med navne som købmand Bernild, Arevad og Vad - og hva, de ellers har heddet.

Længere nede ad gaden over for plantagen lå den anden købmandsgård, hvor købmand Pårup-Hansen holdt til. Man handlede lidt hos dem begge, alt efter om man var sur på den ene eller den anden.

Så var der bager Vøge, som excellerede i bagerens dårlige øje, en særlig variant af et stykke wienerbrød.

Og endelig Hvalrossen. Hvad hans borgerlige navn var, erindrer jeg ikke, men øgenavnet udsprang af et gevaldigt overskæg, der vippede over cigaren.

Han havde en slagterforretning og en tilliggende grøntforretning, alt i skønneste orden. Manden i slagterbutikken, konen i det grønne.

Når man bad om for ti øre leverpostej, var svaret altid: ”Skal det være med sky’er”, som udtalen var på sky i det nordsjællandske. Forretningen lå der, hvor Papillon ligger i dag.

Desuden var der et Schous Sæbehus, hvor man kunne indfri sine ønsker om bind og sæber og cremer og andre dameting.

Endvidere var der ”Mildreds gule kiosk,” der lå i det gamle gule stråtækte hus på hovedgaden, med en stor papmache-isvaffel hængende over indgangen. Den vil I høre mere om senere.

Desuden kom hver anden dag mælkemanden kørende til døren med sin hestevogn. I bagsmækken stod aftapningstønder med sødmælk, kærnemælk og fløde, det var hvad “Arla” kunne byde på dengang.

Mælken blev målt op i enten decilitermål, halve eller hele litermål. Man dukkede op indefra husene med diverse kander til indholdet.

En gang om ugen kom slagteren, han hed Bendixen, og var sikkert udsendt fra Frederiksværk.

Men det bedste var pottemagermanden. Det var en fryd at gå ud at kigge i hans lager, der var omhyggelig omsvøbt af træuld. Jeg har stadig fine ting fra den tid og hæger om dem som værdigenstande.

Om natten kom Olsen. Og hvad hentede Olsen, når man havde sat det gule flag ud?? Vores lort, i nattens muld og mørke.

Jeg har ingen erindring om en skraldemand, men det har der sikkert også været.

Alt i alt fungerede det lille Liseleje-samfund på bedste beskub, men man kan undre sig over alle disse handlende til et meget lille befolkningsgrundlag.

Når der skulle festes gik man på Strandhotellet, med dans og sprut. Man kunne også bo på Hotel Solskin, eller i Liselængen hos Gandhi. Smeden i Melby, der havde nedslået sig som værthusholder. Navnet Gandhi var selvfølgelig på grund af den store lighed med den indiske mester.

Og til stor glæde for de badende turister, kom ismanden hver dag kl. 15 trækkende med sin lille hestevogn og solgte ispinde.

(Fortsættelse følger)


Publiceret: 12. Juli 2017 10:44

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Halsnæs Avis

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!