Brugerne er utvetydigt utilfredse med ændringerne. Screendump: Facebook
Brugerne er utvetydigt utilfredse med ændringerne. Screendump: Facebook
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Læserne raser over ændrede togtider og uddeler hug til Movia: Inkompetent, rystende og uacceptabelt

At lokaltoget kører tidligere end før har fået et højt antal læsere op i det røde felt på de sociale medier





TOGKØRSEL Det er mildt sagt blevet modtaget ret ilde i den brede lokalbefolkning, at køreplanen for Frederiksværkbanen er blevet ændret fra 25. juni, hvilket blandt andet indebærer, at sidste afgang fra både Hundested og Hillerød er rykket ca. en halv time frem.

Efter Halsnæs Avis offentliggjorde en artikel om togtiderne, efterlyste avisen på dennes Facebook-side læserreaktioner- og disse udeblev ikke!

Tæt på 100 brugere havde fredag eftermiddag 14. juli givet deres kommentar til de ændrede togtider, der har fået både borgmester Hasselriis og øvrige lokalpolitikere på banen.

Brugernes input drejer sig om forringede vilkår i social- og arbejdslivet, kulturelle muligheder, befolkningssammensætningen, afsondring, bil vs. offentlig trafik samt ikke mindst de unges muligheder.

Her følger et udsnit af læsernes kommentarer på Facebook:


Solgt uden en bil

Christina Kristensen: “Det er meget latterligt, at man ikke kan komme nogen steder hen fra Hundested af efter kl. 22.59 også om lørdagen... det vil sige at man enten skal tage hjem fra byen i Hillerød kl.23.59 eller vente til morgentoget fra Hillerød kl. 6.59. De vil gerne have de unge til at blive boende i Hundested, men klart de flytter væk.”

Caroline Thirstrup Simpson: “Det kommer jo til at lukke Halsnæs endnu mere af, end det er i forvejen. Hvad med folk, der arbejder aften/nat, og som ingen bil har? Eller hvis man har været til koncert inde i byen, så kan man ikke komme hjem igen!”

Mette Engelhardt Nielsen: “Hold op, hvor er det ringe. Jeg bor i Ølsted og har ikke bil. Det er ikke nemt at have et socialt liv, når man bor i Halsnæs Kommune og skal med den offentlige trafik.”


Skæve mødetider

Joy Eckeroth: “Min mødetid er kl. 23 i Frederiksværk, så jeg er nu nødt til at enten møde 40 minutter for tidligt til mine nattevagter eller 20 minutter for sent.”

Anders Døj Jensen: “Det er fuldstændig absurd! Det kan ikke være rigtigt, at et offentligt transportmiddel, som er en service til de borgere, der bor i distriktet, forringes på den måde.”

Mille Isabel Lindstrøm: “Det er på bekostning af os Halsnæsborgere, som nu bliver mere og mere spærret inde heroppe.”


Inkompetente Movia

Jeanette Alhof Rasmussen: “Hurrraaaa - endnu engang et bevis på, at det er totalt inkompetente folk, der beslutter dette, uden at vide hvad der rører sig heroppe. og man forstår ikke hvorfor folk og især de unge flytter herfra....ja hvorfor mon?”

Katrine Mønsted: “Det er ihvertfald ikke noget, der markedsfører Halsnæs positivt på nogen måde i forhold til at få flere tilflyttere til kommunen.”

Mette Rønkel: “De nye togtider koster mig allerede jævnligt mellem en halv time til 45 minutters ventetid på Hillerød station.”

Kenneth Gaardsvig Holt: “Movia har til huse i Valby og bekymrer sig øjensynlig ikke om, hvad der sker vest for Valby Bakke. Alternativt så er det et 'tak for sidst' til brugerne af lokalbanen for at være negative over for de store prisstigninger, vi fik for nyligt.”


Publiceret: 14. Juli 2017 14:15
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Halsnæs Avis

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!