DEBAT: En langtidsholdbar trafikløsning

Af Aksel V. Jørgensen, Amtsvejen 207, Hundested

TRAFIK Så skete den første ulykke allerede på Haldvejen grundet 'klapreklatter' og chikaner. Hidsige fartbøller får man ikke styr på med alt det pjat, der hjælper kun 'stærekasser' og bøder og konfiskering af køretøjet efter tre klip i kørekortet. I stedet skulle man købe jord langs østsiden af Haldvejen, gøre den brede rabat så smal som muligt og tilsammen lave en dobbelt, tovejs cykelsti fra Dyssekilde Station til Nødebovejen. En langtidsholdbar løsning.

DEBAT: CYKELSTI BEDRE END...

De striber og sluser, der er afsat til cyklister er så smalle, at dem der er lidt usikre let vælter. Ældre der køber sig en trehjulet cykel, som der efterhånden er mange af, er henvist til vejen med biler, så der skal nok ske flere ulykker.

Andre steder i kommunen, hvor der er lavet bump og sluser til cyklister, er de så smalle, at de lige akkurat kan smutte igennem på en tohjulet. Husk: almindelig vigepligt gælder stadig i færdselsloven.

Publiceret 04 September 2019 14:00