DEBAT: Ingen garanti for motorvejsforlængelse

Kommentar til Mogens Nørgaard Olesen, Frederiksværk vedr. Hillerød Motorvejen.

Af Peter Nørris Dalsgaard, formand Konservative i Halsnæs

Trafik Alle bilister har på et eller andet tidspunkt på dagen, især i myldretiden stiftet bekendtskab med de trafikale udfordringer, som der er på Hillerød motorvejen i almindelighed og på forlængelsen i særdeleshed. Netop derfor er det jo svært at være uenig med konklusionen på Mogens Nørgaard Olesens læserbrev om at få nu sat det arbejde i gang som vi har ventet på i mange år.

DEBAT: FÆRDIGGØR MOTORVEJEN STRAKS AF MOGENS NØRGAARD OLESEN

Regeringen kom den 12. marts 2019 med sin Infrastrukturplan for udviklingen i Danmark frem mod 2030 og i den plan er det jo ikke ligefrem hurtigheden på færdiggørelsen af Hillerød motorvejen som springer mest i øjnene, men den er med sammen med andre relevante projekter og det tager desværre længere tid at få iværksat dette projekt end de fleste bilister holdende i en kø hver morgen drømmer om.

En veludbygget og velfungerende infrastruktur er afgørende for velstanden, sammenhængskraften og den fortsatte vækst i Danmark. En infrastruktur, der understøtter effektiv transport for både borgere og erhvervslivet, er et centralt element i vores hverdag og virksomhedernes produktion.

Der er en lille detalje som der er værd at bemærke her i den igangværende valgkamp og det er, hvis den nuværende borgerlige Regering ikke forsætter efter den 5.juni, er er der ikke nogen garanti for at en socialdemokratisk regering vil iværksætte færdiggørelsen af Hillerød motorvejen og slet ikke hvis de kommer til magten på mandater fra den yderste venstrefløj.

En socialdemokratisk regering efter den 5.juni vil med stor sikkerhed betyde forsinkelse af færdiggørelsen af Hillerød Motorvejen i årevis og til stor gene for alle som benytter den til daglig. Som vælger og bilist er det også en betragtning man skal huske på når krydset sættes den 5.juni.

Publiceret 21 May 2019 09:32