Tre midlertidige stopforbudsskilte står nu i Allégade på tredje år - og de er ikke kønne, påpeger Finn Petersen.

Tre midlertidige stopforbudsskilte står nu i Allégade på tredje år - og de er ikke kønne, påpeger Finn Petersen.

DEBAT: Skrækkelige skilte

Finn Ortved Petersen, Nørregade 1, Frederiksværk

FORSKØNNELSE I Allegade i Frederiksværk står der tre midlertidige “stopforbudsskilte”.

Det midlertidige er næsten blevet permanent, idet skiltene står der på tredje år.

Da de langt fra pynter på den smukt istandsatte Allegade, skrev jeg til kommunen for at foreslå, at skiltene blev gjort permanente, finansieret gennem forskønnelsespuljen.

Forvaltningens svar var, at de først vil blive fjernet, når pladsen blev endelig færdiggjort.

Det ved vi nu måske sker engang i 2021.Min opfordring skal derfor være, om ikke politikerne kan finde de 3000 kr. det vil koste at bore tre huller til permanente skilte, således at det ikke længere ligner en kampplads fra Mellemøsten.

Hvis der er flere penge, kan de bruges på at udskifte 100 sten i “ikke fodgængerovergangen” samme sted, således at også handicappede kan passere.

Samtidig bør det overvejes, om ikke skiltene skulle være “parkering forbudt”, så de mange, der hver dag ulovligt sætter en passager af, kan gøre det lovligt.

Publiceret 26 April 2019 13:13