DEBAT: Glem staten og lav fjordfond i stedet

Af Preben Moeslund

KLIMASIKRING Trine Torp og Anja Rosengreen har i seneste udgave af Halsnæs Avis et fromt ønske om, at staten dækker udgifter til klimasikringer i blandt andet Halsnæs. Glem venligst alt om det. Staten får i de næste 50 år rigeligt at se til med den kritiske infrastruktur i København og sikring af de vitale transporthavne i Esbjerg og Aarhus samt sikring af broer og større transportanlæg ved Fyn og på Lolland.

Behovet for en dæmning i København opstår om få år grundet permanent vandstandsstigning, som af DTU estimeres til 2,4 meter inden år 2100.

Lad mig give en fornemmelse af de økonomiske udfordringer:

Et simpelt dige ved Jyllinge Nordmark på 1,8 kilometer i 2,4 meter højde er prissat til 64,5 millioner kroner. Med lineær opskalering til et bredere og højere dige i en 70 kilometers inddæmning af København og de nordlige og sydlige forstadskommuner er prisen oppe i ca. 25 milliarder kroner. Og det er uden skibssluser, pumper til vandudledning fra åer og kloaker, terrorsikring, uforudsete miljøforanstaltninger mv. der mere end fordobler denne pris.

Hertil kommer resten af Danmarks kritiske infrastruktur, DER løbende skal udbygges, sikres og vedligeholdes. Hvad mon det koster? Op imod 500 milliarder?

Konsekvensen af disse udgifter er omfattende og kommer oven i øgede udgifter som følge af ældrebyrden, miljøbyrden, bistandsbyrden mv. Staten kan ikke afholde disse udgifter og samtidig klimasikre infrastrukturen.

Der skal med andre ord nytænkes. Op imod 50.000 offentlige stillinger skal nedlægges og 25 milliarder kroner frigives årligt, hvis staten skal stå for den samlede sikring af infrastrukturen. Det er høje tal, men det kan i teorien godt lade sig gøre. Der kun én dark horse i regnestykket: Er den politiske vilje der til en helt ny samfundsfinansieringsmodel og helt andre principper for styring af de dyreste offentlige udgiftsområder?

Folketinget skal for eksempel i praksis være villig til at nedlægge de ca. 10.000 sagsbehandlerstillinger i kommunernes social- og jobforvaltninger, der dybest set har udviklet sig til kun at pine og plage de svagest stillede borgere i samfundet.

I stedet skal man høste massive besparelser ved at lade udbetalingen af en lang række skønsbaserede ydelser automatisere og overgå til Udbetaling Danmark og lægge pengene fra personalebesparelser over i en nyoprettet Kritisk Infrastruktur Sikringsfond - KIS.

Tror I, den politiske vilje er til at rationalisere de mange offentlige udgiftsmilliarder, der årligt bruges på dette og andre forvaltningsområder og i stedet overføre dem til sikring af kritisk samfundsinfrastruktur?

Jeg tvivler stærkt. Og dertil kommer, at når udgifterne til den vitale og kritiske infrastruktur i ovennævnte byer og landsdele er dækket, er der sandsynligvis intet tilbage til Halsnæs.

Så hvad gør I? I lader være med at vente på staten og tager i stedet fat i de andre fjordkommuner med henblik på at oprette en fjordfond. Den skal baseres på et offentlig-privat-partnerskab, der sammen med pensionskassernes mange investeringskroner kan skitsere løsninger til sikring af fjordsamfundene – det ender sikkert med en slusebro eller en slusedæmning mellem Hundested og Rørvig.

I fremstiller glimrende den tåbelige ukoordinerede fjordstrategi, der er i gang lige nu og har været kendt i et års tid. Men lad være med at arbejde på en urealistisk udvidelse af den offentlige finansieringsramme til nu også at gælde sikring af kritisk infrastruktur. Det er der ikke råd til.

Arbejd i stedet på nedlæggelse af offentlig finansiering af kontroller og såkaldte kompetenceforløb for kronisk syge mennesker. Arbejd også på nedlæggelse af en stort set virkningsløs erhvervsstøtte, der dræner statskassen for mere end 30 milliarder kroner om året. Arbejd på at øge skatteinddrivelsen fra skyldnere. Osv. Det er den eneste farbare vej, hvor staten kan bidrage lidt til finansiering af klimasikringen.

Håbet bør være, at I kan finde bare nogle af disse midler og omprioritere brugen af dem til væsentlige sikringsforanstaltninger for fremtidens generationer.

Publiceret 15 March 2019 13:56