DEBAT: Tandløst energiforlig

Niels Brandt Larsen, kasserer, Liberal Alliance Halsnæs

Energiforliget fra efteråret blev til lov ved årsskiftet. Blandt de, som havde vist sagen en vis interesse, var der en udbredt opfattelse af at: ”Fra nytår er det slut med at stavnsbinde de danske fjernvarmekunder”.

Desværre er det ikke nogen glædelig nyhed for de fjernvarmeforbrugere, som har sukket allermest over begreber som tilslutnings- og forblivelsespligt, nemlig de, som er så uheldige at eje en ejendom i et af barmarksværkernes forsyningsområder.

Man skal nemlig lægge mærke til, at lovforslaget udtrykkeligt omhandler fremtidige tilslutninger, oven i købet med den klausul, at ophævelsen af forbrugerbindinger for nybyggeri, der ligger i områder, hvor der i dag er pålagt tilslutningspligt, ikke gennemføres pr. 1. januar 2019. Man frygter, at en ophævelse vil påvirke de investeringer, som fjernvarmeselskabernes allerede har foretaget.

Det er ikke kønt, al den stund, at der f.eks. til et fjernvarmeværk her i lokalområdet med ca. 1400 ”forbrugere” i de seneste år ikke er tilsluttet én eneste ny husstand.

Det er med andre ord fremdeles helt ufarligt at være fjernvarmevirksomhed, når man afstår fra at udvide sit forsyningsområde, mens de allerede tilsluttede, som af mere eller mindre idealistiske grunde har valgt en alternativ opvarmningsform kan se i vejviseren efter en bedre forrentning af deres investering. Der er tale om rigtig mange penge, som gennem årene er indbetalt til fjernvarmeværkernes drift og vedligehold.

Måske kan man være heldig, at også eksisterende tilslutninger kan komme med i lovteksten, når Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har fået analyseret konsekvenserne af en ophævelse af forbrugerbindingerne, men der er tale om mindre end et løfte, og tidshorisonten er ukendt.

Man må undre sig over, at der ikke i forliget stilles forslag om, til en begyndelse, at afvikle forsyningsområderne distrikt for distrikt i takt med, at forsyningsnettet skal renoveres. Jeg lægger her særlig vægt på, at forbrugerkredsen for netop barmarksværkerne er kendetegnet ved spredt bebyggelse og lang afstand fra leverandøren.

Dels er der tale om den tungeste udgiftspost i værkernes løbende drift, dels skærer man med ét hug en bid af den omkostning, som hedder nettab og endelig er det et forhold, som ret præcist kan forudsiges og dermed planlægges. Nettabet, altså den varme, som går tabt på vej til forbrugeren, kan let beløbe sig til en fjerdedel af den producerede varme.

De fjernvarmeforbrugere, som efter den model får et varsel om nødvendig omstilling til alternativ opvarmning, lad os for eksempel sige en luft-til-vand-varmepumpe, kunne tilbydes hjælp til finansiering på lempelige vilkår. Man kunne vælge en afdragsordning efter samme skala som der nu betales faste afgifter.

Publiceret 31 January 2019 08:30