Arkiv

Arkiv

DEBAT: Få nu fikset den rundkørsel

Af Kjeld Haslund, Folketingskandidat Det Konservative Folkeparti Frederikssund og Halsnæs

TRAFIK En udbedring af Kregmerundkørslen burde have været på Finansloven 2019. Jeg ved godt at det først er i Finansloven for 2020/21 at der atter igen kan komme gang i infrastruktur-investeringerne for alvor, for her stopper perioden for de nuværende investeringer.

Men det er altså for fattigt, at man ikke inkluderer investeringer for DKK 20/25 millioner, for at udbedre udfordringerne i Kregme rundkørslen. En løsning med lyssignal koster 20 mio. kr. mens en udvidelse af rundkørslen vil koster 25. mio. kr. Men allerede efter blot 1½ år skønnes investeringen at være tilbagebetalt, og så begynder Danmark allerede at tjene penge på denne investering.

Derfor er det for fattigt og for snævert synet, at man ikke har fundet plads til en løsning for Kregmerundkørslen i den nye Finanslov for 2019. Tag nu og få udbedret den rundkørsel – det kan kun gå for langsomt. Danmark kommer til at tjene stort på denne investering.

Det er akkurat det samme som en færdiggørelse af Frederikssundmotorvej helt til Frederikssund. Dette er også en af de få VVM rapporter på Vejdirektoratets bord, som giver en samfundsmæssigt økonomisk gevinst. Så kom nu i gang.

Danmark taber penge for hver dag der går. Jeg bryder mig ikke om det.

Publiceret 25 January 2019 00:00