DEBAT: Kommentar til sagen om inhabilitet

Af Anja Rosengreen, Byrådsmedlem, SF

Jeg bliver i ugeavisen bedt om en kommentar til en sag om inhabilitet, som jeg indbragte for Tilsynsrådet, for knap 3 år siden. Denne bliver lidt kort, da jeg er på ferie men først og fremmest: Vores veletablerede klagesystemer i Danmark, natur- og miljøklagenævn, Ankestyrelsen, Tilsynsrådet etc, er nogle af vores bedste systemer til at sikre demokratiet.

Som sagsbehandler har jeg hjulpet mange borgere med at klage (over mine egne afgørelser), som naturinteresseret har jeg fulgt Danmarks Naturfredningsforenings klagesager og som politiker og øverste ansvarlige for Halsnæs Kommunes praksis, bruger jeg min ret og pligt til at sikre mig, at den måde vi arbejder på, er "helt efter bogen" - hverken den nuværende eller kommende konservative formænd i Halsnæs, kommer til at ændre på det, uanset læserbreve i ugeavisen.

Praksis skal nogen gange efterprøves og det kender Walther Christophersen jo godt til. Walther og jeg har en fin professionel kommunikation og jeg er sikker på, at Walther værdsætter vores hjælp til at lukke eventuelle historier om hans habilitet.

Godt nytår.

Publiceret 08 January 2019 00:00

SENESTE TV