Kvalitet og motivation kendetegner hjemmeplejen, mener Kjeld Wettlesen, som dog måtte vente fire uger på at komme i bad. Privat foto

Kvalitet og motivation kendetegner hjemmeplejen, mener Kjeld Wettlesen, som dog måtte vente fire uger på at komme i bad. Privat foto

DEBAT: God hjemmepleje med et enkelt "badekiks"

Af Kjeld Wetlesen, Frederiksværk

PLEJE Det var endnu en vejrmæssig dejlig dag, men skovens blade varslede, at det havde en ende. Helt præcist var det den 19. september 2018, at jeg havde en aftale med min neurolog i Roskilde om min Parkinsonsygdom.

Det passede så fint med, at jeg så kunne rejse til Thailand som planlagt den 22. september for at gå i vinterhi og genforenes med min kæreste, der var rejst i forvejen på grund af alvorlig sygdom i familien.

Helt til Thailand nåede jeg ikke. Jeg nåede kun til pladsen foran Roskilde domkirke. Her overså jeg en niveauforskel i belægningen og styrtede til jorden som et træ, der bliver fældet. Jeg tog fra med tænder og venstre arm, hvor det viste sig, at jeg havde brækket håndledet.

Efter operation og indlæggelse blev jeg fire dage efter faldet udskrevet fra Hillerød Hospital. Jeg blev kørt hjem af Falck, og fra det sekund Falck var kørt væk, var jeg alene i mit hus.

Jeg måtte hurtigt konstatere, at med den ene arm ude af drift og med Parkinson, kunne jeg ingenting

Der er sket store skift i den danske sociale model i de seneste 60 – 80 år. Kvinderne er kommet ud på arbejdsmarkedet og pasning af børnene er delvist overgået institutioner som vuggestue, børnehave og fritidshjem.

De ældre må prøve at klare sig selv og kan de ikke det, må samfundet træde til. Familien indgår sjældent i modellen.

Jeg måtte hurtigt konstatere, at med den ene arm ude af drift og med Parkinson, kunne jeg ingenting. Jeg kunne ikke komme ud at sengen eller op fra en stol, åbne en karton juice, dreje et skruelåg. Jeg kunne stort set ingenting.

Der var ikke noget at snakke om. Situationen krævede handling og jeg var klar over, at jeg skulle kontakte visitationen i kommunen for at få bevilget hjemmehjælp. Jeg frygtede, at jeg nu skulle igennem en ydmygende forhandling om en bevilling af hjælp i mit hjem. Efter mindre end 1 minut telefonisk kontakt med visitationen havde fået bevilget 3 daglige besøg. Min frygt for en ydmygende behandling af visitationen viste sig fuldstændigt ubegrundet. Det hele foregik som sagt inden for 1 minut og helt uden synligt bureaukrati.

Derefter kunne jeg registrere en strøm af medarbejdere, der klarede de daglige besøg i mit hjem på hver 15 minutter. Der var ikke tid til kaffe, men nok til en kort social snak. Der var ikke tid til madlavning, men nok tid til at varme de færdigretter jeg enten fik købt eller som min svigerinde fra Hundested lavede til mig.

Min konklusion efter de mere end 120 besøg er, at kommunens hjemmepleje udfører arbejdet med høj kvalitet og motivation

Mit behov for hjemmehjælp ophørte efter seks uger, hvor hospitalet gav mig grønt lys til at rejse til Thailand og gå i vinterhi.

Min konklusion efter de mere end 120 besøg er, at kommunens hjemmepleje udfører arbejdet med høj kvalitet og motivation.

Jeg har givet hjemmeplejens leder Birgitte Møller-Hansen idéen til en brochure med specifikation af, hvilke opgaver hjemmeplejen vil udføre og kontaktinformation.

Desværre var der én opgave, der gik galt. Der er her tale om at få et bad, som åbenbart krævede speciel tilladelse. Der gik fire uger før jeg kom i bad. Jeg tror dette kiks skyldes, at de mange dygtige medarbejdere fra hjemmehjælpen troede, at andre bragte aftale om bad på plads.

Jeg skulle også selv have presset mere på, men min højeste prioritet var at få det grønne lys til at rejse tilbage til Thailand. Jeg fik endeligt det grønne lys for at rejse, og den 27. oktober rejste jeg ud til varme og solskin i Thailand.

Desværre var der én opgave, der gik galt. Der er her tale om at få et bad, som åbenbart krævede speciel tilladelse. Der gik fire uger før jeg kom i bad.

Trods det beskrevne badekiks er det min opfattelse, at den kommunale hjemmepleje i Halsnæs fungerer fint. Der er også en privat spiller til opgaven som hjemmehjælper, Estrids Pleje. Jeg har tidligere benyttet mig af deres tilbud, og det har fungeret fint.

Publiceret 22 November 2018 00:00

SENESTE TV