DEBAT: Hvem tør sige det højt?

Af Aksel V. Jørgensen, Amtsvejen 207, Hundested

CO2 Når en Boing 737 med 300 pasagerer flyver i 10 timer, udleder den lige så meget CO2, som hvis alle 300 passagerer kører 66.000 km. i hver sin bil. Når de 300 biler bliver skiftet til el-biler, er de 300 gange 66.000 km.s udslip væk.

Hvert sekund letter et fly verden over. Hvis de bliver på jorden, og folk i stedet rejser med eldrevne lyntog med energien på taget og uden køreledninger, vil meget være nået. Det vil nok fremkalde et ramaskrig, hvis folk ikke kan flyve jorden rundt 3-4 gange om året på ferie, og hvem tør sige højt, at det skal redukseres? Er det Rasmus Nordkvist, Alternativet, eller Lars Løkke, Venstre?

Fru Schavenius, Alternativet, vil redde jorden ved at alle skal leve af gulerødder. Det bliver nok lige så svært, som at overbevise Morten Østergård om, at de bedste gulerødder dyrkes på de marginaljorde, han vil tage ud af drift.

Naturfredningsforeningens president Maria Reumert Gjerding dyrker dobbeltmoralen intenst ved at sælge oksekød og lammekølle fra foreningens egen gård på Langeland. De to mest CO2 producerende dyr vi har.

En ko af kødkvægracen producerer dobbelt så meget CO2, som en ko af malkeracerne RDM og Jersey, som tillige giver udmærket kød. At tage lavbundsjorden ud af drift og lægge den ud med græs, som holdes nede af græssende kødkvæg og får, løser jo ikke problemet med mindre CO2 udslip.

Tag cyklen, toget, eller ranselen og vandre ud og oplev verden til fods. Men hvem tør sige det højt?

Publiceret 17 October 2018 09:41

SENESTE TV