Havbadere tænker handicapvenligt

På Lynæs Havn er havbaderne i fuld gang med at gøre forholdene bedre for handicappede.

Foreningen Lynæs Havbad har nemlig søgt om midler til etablering af en handicaplift fra Tilgængelighedspuljen via Handicaprådet i Halsnæs Kommune, men det endte med afslag, og nu går havbaderne skridtet videre med fondsansøgninger for at skaffe penge til liften - og fortsat håbes der på støtte fra den lokale pulje.

Et aktuelt projekt er flisebelægning fra havnemolen til henholdsvis oplevelsesbro og badehus, hvor der i øjeblikket ligger grus, som kan være svært at forcere for kørestolsbrugere. Arbejdet bliver udført af frivillige medlemmer fra Lynæs Havbad, mens Lynæs Havn betaler materialer og maskinkraft til noget af arbejdet.

"Så vil det være muligt at komme i kørestol helt ud til fyret -men man vil også kunne komme ind i badehuset. Men her stopper det ikke. Der er en handy mand i Lynæs Havbad der har omdannet et brugt kørestol til en kørebadestol hvor ryg og sæde er omdannet til træ og er til at tage af - så stolen bliver klapsammenlig. Stolen er placeret i badehuset så den ved forflytning fra egen kørestol kan anvendes til bad og sauna," lyder det fra Lynæs Havbad-folkene, som melder at badningen foregår ved at der hældes vand ud over personen i kørestolen.

Som det ses på billedet er det testet af medlem Hans Hansen, der dog ville foretrække en lift, så han kan komme helt ned i vandet.

Publiceret 12 September 2018 17:00

SENESTE TV