Foto Google street view

Foto Google street view

DEBAT: Ulovligheder i gågaden

Af Finn Ortved Petersen, Nørregade 1F, Frederiksværk

Gågade i Frederiksværk? Reglerne er sådan set klare nok.

Biler med varer til forretningerne må køre ind i gågaden mandag til fredag mellem 6.30 og 11.00.

Personer med bopæl i gågaden må køre ind til deres hus eller lejlighed og køre i garage, hvis bilen i forruden er forsynet med et rødt skilt om dette.

Skiltet udstedes af politiet.

Problemet er bare, at der efterhånden er rigtig mange, der ikke overholder reglerne.

Det sidste nye er, at biler er begyndt at køre mod ensretningen for at slippe for rundkørslen ved MacDonald.

Det daglige virvar af cykler, knallerter og biler er et stort problem for fodgængerne, der undertiden må springe for livet.

I Fredericia har de for et rimeligt beløb løst problemet med pullerter, der spærrer for indkørsel af biler.

Men bomme kan måske være en billigere løsning.

Hvorom alting er, så er en løsning påkrævet, hvis man vil kalde Nørregade en gågade.

Lad os håbe, at byrådet, trods de mange økonomiske problemer, kan finde en løsning.

Publiceret 11 September 2018 19:00

SENESTE TV