DEBAT: Lad kommunale fyringer være strategiske

Af Preben Moeslund, Liseleje.

Det ser ud til, at Halsnæs Kommune skal spare 70 millioner kroner, og at det overvejende er i personalet, der skal reduceres. Men det bør ske med en ny kommunal strategi, der mindsker fremtidig sårbarhed.

Frem for at lade fyringer ramme tilfældigt og ligeligt fordelt på alle forvaltningsområder og institutioner bør følgende to strategiske principper gælde: Fyringer skal først og fremmest ske blandt det administrative personale, da der er langt mere brug for frontpersonalet. Dernæst skal de ske på ikke-myndighedsbærende områder, da disse bedre end andre områder – og uden de store risici – kan drives uden for kommunalt regi.

Fyringer bør i praksis ske på idræts-, kultur-, turisme-, erhvervsservice-, sundheds- og renovationsområdet. Disse områder kan med både økonomiske og sociale fordele organiseres i selvejende institutioner og socialøkonomiske virksomheder og private aktører i øvrigt. De kan tage over på hele forvaltningsområder i både drift og udvikling af områderne på kontrakt med kommunen såvel som med private aktører.

Hertil bør fyringer ske ved nedlæggelse af koncernenheden, der i den forgangne valgperiode udviklede sig til profitcentre for de forskellige forvaltningsområder efter statskapitalistisk forbillede fra Kina. Heri er der ansat chefer på resultatløn, hvis opgave det er at tjene penge til kommunen. Men da udgifterne til deres løn og hele administrationsstrukturen i sig selv overgår indtægterne, bør besparelser også ske her.

Det er i øvrigt en administrativ overbygning, der ikke alene er helt unødvendig, men er direkte skadelig for private aktører i kommunen, der konkurrerer om opgaverne på ulige vilkår. De får ikke et skatteyderbetalt produktionsapparat stillet til rådighed, som de resultatlønnede administrationschefer gør.

To strukturelle forhold og et kulturelt forhold presser sig på i Halsnæs’ tilpasningsevne:

For det første skal den kommunale finansiering af velfærdsydelser af-intensiveres, så de nævnte områder kan eksistere med et minimum af offentlige ressourcer og for flere af dem helt uden. Halsnæs kommune får qua sin beliggenhed rigeligt med udfordringer i at finansiere afbødning af de kommende klimaændringer.

For det andet skal vores lokalsamfund modulopbygges, så negative effekter af konjunkturer, økonomiske dispositioner og alvorlige sociale hændelser ikke spreder sig fra sektor til sektor. Det er helt galt at 5 – 7 dyre børneanbringelsessager kan vælte et helt samfunds økonomi på denne facon. Det vidner om alt for høj risikoadfærd i strukturen og beslutningerne.

For det tredje kræver strategiske besparelser mod, da de involverer opgaveoverdragelse til private aktører. Det er noget, byrådet hidtil – på både blå og rød side – har haft store aversioner mod. Men kommunen er nu på en betydelig brændende platform, der kræver omtanke og strategisk udsyn.

Spørgsmålene er derfor: Hvordan vil vi i Halsnæs have, at en række af fremtidens opgaver skal løses uden for kommunalt regi, så vi mindsker sårbarheden og undgår lignende situationer i fremtiden? Og hvilke aktører – gamle såvel som nye – skal stilles helt andre gode kvalitative betingelser i sigte for deres virke?

Det er tid til at tænke strategisk til fordel for befolkningen i Halsnæs. Fortsætter vi med at gribe gamle problemer an på gamle måder, forstærker vi dem kun. Blind fyring af 150 mennesker i det frontpersonale, der servicerer borgerne, skaber endnu flere problemer for Halsnæs’ rygte som et sted, der ikke er værd at flytte til.

Den demografiske skævvridning er åbenlys: Vi bliver ældre og mere udgiftskrævende og der kommer kun få nye, yngre skatteydere, der kan spytte i kassen.

Publiceret 03 September 2018 17:00

SENESTE TV