Lad Liseleje havn sande til

Peer Pedersen, Baggersvej 43, Frederiksværk LISELEJE Drømmen om en havn i Liseleje er ikke død hos de 400 andelshavere i Liseleje Havn amba. Hvor mange af de fire hundrede, der er borgere i Halsnæs Kommune, og som sandsynligvis skal være med til at betale for den evige sandoprensning af havnen, indsejlingen og de tilstødende arealer, oplyses ikke. Ej heller ikke de udgifter, der følger med til- og frakørslerne samt den daglige oprensning af vinteropbevaringspladserne og, vigtigst af alt, de miljøskader, de forretter på et af Nordsjællands flotteste strandområder og badebymiljøer. Liseleje Havn amba. er en privat virksomhed, der ikke har den nødvendige kapital til hverken etablering eller drift, og som derfor kan gå fallit med store udgifter for borgerne i både Halsnæs Kommune og den danske stat til følge. At politikerne ikke lytter til kommunens mange tusinde borgere, er en påstand fra Liseleje havn amba, der tegner 400 mennesker, hvoraf ikke alle er borgere i Halsnæs.

Publiceret 15 February 2018 00:00

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV