DEBAT:

Sundhedshuset er vores

Peer Pedersen, Frederiksværk

ENERGITILSYN Halsnæs nye borgmester Steffen Jensen er glad for at Energitilsynet skal flytte til Frederiksværk, hvilket vil betyde at flere vil forurene vore i forvejen overbelagte veje.

Sundhedshuset, det gamle sygehus, indgår i overvejelserne om fremtidigt hjemsted for Energitilsynet, hvilket vil betyde at de nuværende medarbejdere i hjemmeplejen og genoptræningen skal til at pendle til og fra deres nye behandlingsklinik samt får længere til brugerne, hvis de placeres der hvor genoptræningen i dag midlertidigt, har til huse på den nedlagte Storebjerg skole i Hundested.

Kommunen er i gang med at renovere Sundhedshuset, Storebjerg skolen har ikke en ideel placering i forhold til langt de fleste brugere og Hundested har i forvejen en genoptrænings klinik.

Et flertal af politikerne på Christiansborg har i deres visdom truffet det valg at flytte mange nuværende arbejdspladser fra København til provinsen, hvilket vil betyde at mange medarbejdere i disse provins byer vil opleve at skulle flytte arbejdsplads, samt at kommunerne skal betale dyrt for helt unødvendige ombygninger og flytninger samt opleve at de i forvejen boende borgere i længere tid vil opleve en dårligere service.

Hvis Hjemmeplejen der nu har til huse i Sundhedshuset skal flytte med til Storebjerg skolen vil langt de fleste få langt til arbejde og få meget længere ud til langt de fleste brugere.

Hvis vi skal have Energitilsynet til Halsnæs vil den nedlagte skole i Kregme være et bedre bud på deres fremtidige placering, her kommer de ikke ind i byerne, hvor både tilkørselsforhold og parkering vil blive et stort problem. Energitilsynet skal vel også handle energi rigtigt.

En placering på den nedlagte skole i Kregme kan måske sikre at bus 320R ikke bliver nedlagt samt at en af vore øvrige bus ruter bliver omlagt til hyppigere at passere den gamle skole i Kregme.

Publiceret 22 January 2018 00:00

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV