DEBAT:

Venstre foreslår ”Udvalget for tidlig indsats”.

Af
Lars Stegman

Gærdesangervej 3 i Hundested

Af Lars Stegman – Byrådskandidat for Venstre.
BØRN Som kandidat til byrådet glæder det mig, at min mærkesag nu kan udmønte sig til et nyt udvalg for tidlig indsats. Det, der er så vigtigt for børn og unges fremtid i Halsnæs i ét udvalg, som udelukkende er skabt med det formål tidligt at opspore de udsatte børn og hjælpe dem og deres familier til at få et godt liv. Jo før vi hjælper, desto mindre skade på børnene, hvilket tilmed afleder et betydeligt økonomisk afkast til Halsnæs, som således kan bruges på endnu mere velfærd.

Men det kræver vilje og det har vi i Venstre og følgende er en del af ”Projekt tidlig indsats”:

Primo 2018 starter dialogprocessen på dagtilbudsområdet, hvor personalet fremkommer med deres faglige input. Det ser vi meget frem til, da det er dem, der ved mest.

Venstre ønsker et ”Familiehus/Ressourcecenter” på Storebjergskolen, hvor vi kan samle fagekspertisen, så de børn eller familier med brug for hjælp ikke skal henvende sig flere steder end et. Derudover kan der blandt andet være mulighed for et par overnatninger ved akut opståede problemer i en familie.

Vi skal sikre at forvaltningen er rustet til at håndtere flere indberetninger end nu, idet øget opmærksomhed på området, givetvis vil fordre flere involverede børn. Kort sagt jeg og Venstre vil gå hele vejen for at vores børn skal få en god start på livet og fortsætte ad samme vej.

Med venlig hilsen

Lars Stegman
Stem Venstre - Stem personligt på Lars Stegman

Publiceret 10 November 2017 11:36

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV