DEBAT:

Lad Skolen ved Havet være et wake-up-call

Olaf Prien, formand SF Halsnæs FOLKESKOLE SF har IKKE støttet en privat skole i Hundested. SF har derimod, som det eneste parti, forsøgt at vise interesse for en stor gruppe borgere, som er voldsomt frustrerede. Blandt andet ved at deltage i deres informationsmøder for at fornemme, hvor de største bekymringer i forhold til folkeskolen ligger og for at fastholde en kontakt til Skolen ved Havet, som vi i SF oplever som et symptom på et politisk svigt i forhold til folkeskolen. Vi er ikke fortalere for en ny privat skole, men vi er fortalere for dialog med frustrerede borgere, og det kræver altså at man interesserer sig for det, borgerne udtrykker. Lad Skolen ved Havet være det wake-up-call, der gør de kommende skoleforligsforhandlinger nemme: Vi skal styrke vores folkeskoler markant og lytte til alle de gode ideer, der er fremkommet blandt lærere, elever og forældre.

Publiceret 07 March 2017 00:00

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV

Festival med politikor og Tæsk

HIMMELSTORM Årets Himmelstorm Festival i Torup kører med temaet På Tværs i et meget varieret program: I år står den på politikor, punkrock, kontroversielt feminsitsik hip-hop som lover "tæsk til alle", hollandsk afro-disco, et multi-etnisk kvindeorkester, en kælkebakke, kunst på tværs og meget mere.

"Derfor spænder programmet helt fra den kontroversielle rapper Nikoline - som i den grad fik medie-opmærkshed med singlen "Flertallet er dumme" til Københavns politikor, som består af 15 unifomerede syngende politibetjente, som synger trestemmigt kor og til "Forbidden Orchestra", som er 5 kvinder fra 5 forskellige lande, som spiller på instrumenter, som er kontroversielle eller forbudt for kvinder at spille på i deres hjemland," udtaler Maria Smidt, som er en del af Himmelstorms bookinggruppe.

På programmet er blandt andet Rest in Beats, Sonja Hald, Bite the bullet, Verdensmænd, Aksglæde, De Onde i børnekoncert med bl.a. Carl Quist Møller og Tobias Trier, Nexø, Arp Frique

"Vi glæder os meget til dette års festival, som i år ikke har et decideret hovednavn bortset fra det svenske reggae-band helt off, som nok er mere kendte i deres hjemland, da de ofte bliver gæstet af den svenske rapper Timbuktu. Vi kan dog ikke regne med at Timbuktu kommer med på himmelstorm - men man har jo lov at håbe", tilføjer Maria Smidt.

Himmelstorm løber af stablen d. 27. -29. juli i Økosamfundet Dyssekilde, og billetsalget er i gang på billetto.dk.