Peter Mørk lader op med en omgang yoga, naår han ikke svinger motorsaven. Læs mere på www.dyssekildeyoga.dk

Peter Mørk lader op med en omgang yoga, naår han ikke svinger motorsaven. Læs mere på www.dyssekildeyoga.dk

Rigtige mænd går da til yoga

Dyssekilde Yogacenter får flere mænd på yogaholdene. Lars Thorbæk og Peter Mørk mener, at yoga er en oplagt sport for mænd

YOGA Han ligner ikke en yogaudøver. 2 meter høj og tatoveringer ned ad armene, men for Peter Mørk, som til dagligt er træfælder med base i Torup, er den ugentlige yogatime hans frirum.

”Yoga giver mig smidighed, og jeg får løsnet op for spændinger i kroppen. Men så er der også den indre del. Man får en anderledes ro.”

Mens yoga i en årrække mest har været for kvinder, er mændene nu også kommet ned på gulvet.

Karina Moe, som er indehaver af Dyssekilde Yogacenter ved Torup, fortæller, at mændene tidligere var en sjældenhed på holdene og på yogaferierne. Ofte var der kun en enkel mand, som regel trukket med af sin kone. Men det seneste år er der sket en ændring. Der er pludselig flere mænd både på de ugentlig hold, men også på centrets yogaweekender og yogaferier til Sydeuropa. Både yngre og ældre mænd. En tendens der i øvrigt svarer til udviklingen i storbyerne, påpeger Karina Moe.

Hun mener, at det er oplagt, at mændene nu også dyrker yoga.

”Rigtig mange mænd har brug for at blive mere smidige. De er akkurat ligeså spændte som kvinderne. Men så tror jeg også, at der er et stigende behov for at kunne gå ind i et lokale i en times tid, hvor man ikke skal præstere noget som helst,” siger yogalæreren, der også er uddannet fysioterapeut og psykoterapeut. Hun tilføjer, at yogaen giver teknikker til mental ro og til at få en bedre søvn.

Lars Thorbek

Lars Thorbek

Med røven i vejret

Lars Thorbek fra Ølsted prøvede yoga for første gang for flere år siden.

”Måske er der nogen, der synes, at det ikke er særlig mandigt at ligge med røven i vejret. Men jeg havde egentlig ikke nogen betænkeligheder. Yoga giver både styrke og smidighed.”

Lars Thorbek er til daglig er afdelingsleder i Rambøll. Han hyrede for nylig Karina Moe til at introducere yoga på et internationalt firmaseminar. Alle cirka 100 dukkede, de fleste mænd.

”Det var en sjov måde at få rystet folk sammen på, og de var overraskende positive bagefter.”

I uge 33 starter nye hold op på Dyssekilde Yogacenter.

Publiceret 10 August 2019 11:00