Saskia Giorgini, klaver, spiller Liszt og Chopin.

Saskia Giorgini, klaver, spiller Liszt og Chopin.

Kammermusik på tredje uge

Frederiksværk Musikfestival kører nu på tredje uge i Gjethuset - her er programmet for den næste uges tid

Torsdag 18. juli kl. 20: Saskia Giorgini, klaver.

Italiensk-hollandske Saskia Giorgini betragtes som en af de mest interessante pianister i den unge generation. Hun er rost for sin smukke og bevægende lyd og samtidig 'fejlfri' teknik - det er ren musikalitet-

Saskia Giorgini har tidligere besøgt Frederiksværk Musikfestival: Ii 2017 gav hun sammen med Henschel Kvartetten en uforglemmelig fortolkning af Brahms’ Klaverkvintet i f-mol. Denne gang optræder hun solo med et kombineret Liszt og Chopin-program.

Fredag 19. juli kl. 17: Liebeslieder – Schumann og Brahms.

Fire dygtige sangere og to pianister: Nina Bols Lundgren, sopran. Linnéa Lomholt, alt. David Danholt, tenor. Teit Kanstrup, baryton. Charlotte Thaning, pianist. Jacob Beck, pianist.

Det er ikke usædvanligt at kæde de to store komponister Robert Schumann og Johannes Brahms sammen: Den yngre Brahms nærmest forgudede den nervesvækkede Schumann, og efter hans død fandt Brahms en omsorgsfuld vejleder i Schumanns enke, Clara. Begge komponister havde ud over deres store symfoniske musik også en vigtig produktion som lied-komponister.

Lørdag 20. juli kl. 13: Bjarke Mogensen med Alba String Quartet.

I 2007 var en ung mand ved navn Bjarke Mogensen (accordeon) solist ved en koncert ved Frederiksværk Musikfestival og var blandt andet med til at uropføre Per Nørgaards ”Lysning”.

Siden har Bjarke Mogensen været en kær og skattet gæst ved Frederiksværk Musikfestival. Hver gang er han en sikker leverandør af musik på en ny og spændende måde. Denne gang giver han sit bud på tre moderne danske værker.

Med sig har han Alba String Quartet, som består af fire unge, nordiske musikere: Amalie Kjældgaard Kristensen, violin. Cecilie Hangaard Emtoft, violin. Minna Rebecka Marie Svendsen, bratsch. Theodor Lyngstad, cello

Mandag 22. juli kl. 20: Trio con Brio Copenhagenn

Trio con Brio blev dannet af de to koreanske søstre Soo-Jin og Soo-Kyung Hong og den danske pianist Jens Elvekjær i Wien i 1999 og har fejret triumfer verden i koncertsale og ved festivaler i Europa, Nordamerika og Asien - som New Yorks Carnegie Hall, Amsterdams Concertgebouw, Londons Wigmore Hall, Bunka Kaikan Tokyo, Berlin Konzerthaus, Seoul Arts Center og Teatro Olimpico Vicenza.

De to strygere er koncertmestre i DR SymfoniOrkestret, og Jens Elvekjær er Danmarks første Steinway Artist nogensinde samt lektor på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.

Koncerten i Gjethuset byder på værker af Haydn, Arensky og Beethoven.

Publiceret 16 July 2019 09:49