Der er turistsejladser med Bjørn frem til 28. juli.

Der er turistsejladser med Bjørn frem til 28. juli.

Veteranskibet Bjørn er vendt tilbage

SEJLADS S/S Bjørn er taget på to ugers ”sommerferie” til Hundested, hvor der skal sejles med turister på fjorden fra den 14. til den 28. juli.

S/S Bjørn har betjent Randers Havn og Fjord som isbryder og slæbebåd fra 1909 til 1981, hvor Dansk Veteranskibsklub købte skibet for 72 kroner. - en krone for hvert år det havde sejlet. Forud stod en gennemgribende restaurering som varede i hele 31 år.

S/S Bjørn har nu sejlet med passagerer siden 2012, og har flere gange været forbi Hundested.

Det er muligt at færdes over alt på skibet og få de mange historier fortalt af den frivillige besætning på S/S Bjørn: Du kan kigge i kaptajns- og styrmandskvarteret eller se, hvordan matroserne var indkvarteret ombord. Du kan også opleve fyrbøderne arbejde, endda selv at prøve deres arbejde eller nøjes med at i agttage dampmaskinen i funktion. Måske ønsker du at opleve ”broen”, hvorfra skibet styres og måske selv forsøge dig som kaptajn. Mulighederne er mange.

Ombord er det muligt at købe te/kaffe samt øl, vin og sodavand. S/S Bjørn sejler tilbage til Helsingør søndag den 28. juli. kl 12.00.

Publiceret 14 July 2019 00:00