Albumaktuelle The Denmark/Arkansas Project kommer til Frisk Strandbar fredag aften.

Albumaktuelle The Denmark/Arkansas Project kommer til Frisk Strandbar fredag aften.

Dansk-amerikansk musik på strandbar

The Denmark/Arkansas Project spiller på Frisk

KONCERT På Frisk Strandbar i Hundested er der fredag aften chance for at opleve en koncert med amerikanske Smokey and The Mirror og danske The Sentimentals, der flere gange har krydset spor på turneer i USA og Canada.

Hver gang har musikerne i begge orkestre sagt: Hvorfor laver vi ikke noget sammen? I foråret 2018 lykkedes det! Bryan og Bernice kom til Danmark i marts og begyndte at skrive sange til pladen, spillede koncerter og skrev numre ind i mellem. I december tog MC Hansen fra The Sentimentals så til Fayetteville i det nordøstlige Arkansas og skrev videre på flere sange og så blev det sidste skrevet over Atlanten på mails og skype.

For et par måneder siden rejste The Sentimentals til Arkansas, Smokey and the Mirror hentede dem i lufthavnen fredag aften og næste morgen gik arbejdet med at øve og indspille i gang. Det blev til seks intense dage med musik, musik, musik og musik og torsdag stod ni numre færdige og tre tilfredse og udmattede musikere fra The Sentimentals rejste hjem igen.

Fusionen kaldes The Denmark/Arkansas Project, der 8. juli havde pladeudgivelse i Tivoli og 12. juli kommer The Denmark/Arkansas Project til Frisk Strandbar på Hundested havn.

Det starter kl. 20.30.

Publiceret 10 July 2019 09:29