Udstillingen åbner i Gjethuset 30/6.

Udstillingen åbner i Gjethuset 30/6.

Seks kunstnere udstiller i Gjethuset

Sommerudstilling åbner 30. juni

KUNST På søndag den 30. juni kl. 14 åbner et overflødighedshorn af en udstilling i Gjethuset, når de anerkendte og professionelle kunstnere fra Kunstnerhuset åbner fælles sommerudstilling.

Kunstnerhusets historie går næsten lige så langt tilbage som Gjethusets. og det er en af de bedst bevarede industribygninger i Frederiksværk. Tidligere var det et modelværksted for de forme, der blev brugt til støbning i Gjethuset, men siden 1990 har huset været hjem for lokale kunstnere, som dengang selv var med til at redde huset fra forfald, og i dag fungerer bygningen som værksted for professionelle kunstnere.

Nu byder billedkunstner Jane Balsgaard, keramiker Thora Finnsdottir, billedkunstner Krista Rosenkilde, keramiker Lene Dahl, billedkunstnerne Carsten Dahl og Jan Schacht Holmgaard på international kunst, der vises på kunstmesser, i gallerier, kunsthaller, kulturhuse og museer i Tyskland, Norge, USA, Belgien, Holland, Sverige, Japan og Danmark - men nu kan de altså opleves helt lokalt.

Åbne værksteder og byvandringer

I forbindelse med udstillingen, der fortsætter til 9. august (tirsdag-lørdag), vil Kunstnerhuset åbne dørene op for gæster, og det sker blandt andet som en del af de velbesøgte, historiske byvandringer i Frederiksværk, arrangeret af Industrimuseet i byen. Man kan snart tilmelde sig via VisitNordsjælland til byvandringer og åbent hus-arrangementerne bl.a. 30. juni, 2., 5. og 23. juli samt 13. august (se mere på www.gjethuset.dk). /an

Publiceret 22 June 2019 11:30