Sving leen på Bakkestien

NATURPLEJE Danmarks Naturfredningsforening Halsnæs inviterer søndag 16. juni kl. 10-14 til leslåning på Bakkestien. Parkering ved Magleblik Skole indgang 4, Sportsvej 15 - eller Kastaniealle.

DN Halsnæs har gennem de seneste 10 år én gang årligt lavet høslet på Bakkestien i Frederiksvæk. Formålet med at skære græsset med leen, og bagefter rive høet sammen, er at skaffe lys og luft til de sarte planter.

Samtidig fjernes gødning fra bakken til gavn for de sarte planter, som trives bedst på mager jord. Efter de seneste 10 år er der en fin fremgang og vækst af fx Gul Snerre, Nikkende Kobjælde, Tjærenellike og Vellugtende Gulaks.

Knud Pedersen er le-instruktør. Han fortæller og viser, hvordan leen skal svinges for at få det rigtige skær.

Foreningen har leer til alle, også i børnestørrelse. Det er altså en rigtig familiebegivenhed, at lave naturpleje med le og rive. Efter at bakken er barberet, byder DN sammen med Halsnæs Kommune på frokost i det fri.

Publiceret 12 June 2019 14:19