Mette og Koefoed i en revyens mange indslag. Privat foto

Mette og Koefoed i en revyens mange indslag. Privat foto

Frontberetning om Hundested Revyens dramatiske tilblivelse

"Vi gik lige til kanten med bid og hjerteblod"

Af
Søren Koefoed

Hundested Revyen

ESSAY Mange har spurgt mig, hvordan Hundeted Revyen egentlig er blevet til. Her er svaret.

Kimen til en ny revy bliver lagt lige efter jul...I år er det den svære toer med titlen ”Lige til kanten”. Hundested Revyens forfattere går i tænkeboks og udvikler numre, der overføres til manuskript med replikker og sange. De første tekster tikker ind fra revyens erfarne ankermand Erik M. Sørensen, og vi andre skribenter sender drypvis vores tekster. Efterhånden har vi en drejebog med 17 numre. Spændende at opleve, hvor forskelligt humoren folder sig ud. Hvad mon store humorister som Mark Twain og Storm P. ville have sagt? Inspirationen har man vel lov at ha’!!!

Så skruer vi tiden frem til slutningen af maj... Revyens skuespillere og musikere er samlet i Hundested Kino til den sidste prøve inden premieren. Nu skal der klædes om i lyntempo og replikkerne skal sidde lige i skabet, vi har ingen sufflør.

Vi har kun haft kort tid til at øve på scenen i Kino, da biografen har været under ombygning, så vi er bagud, selv om vi har været i gang på en skole, men det er jo ikke det samme. Mikrofoner, lys og sceneafskærmning er i sidste øjeblik kommet på plads. En af vores skuespillere har meldt forfald, så vi er under ekstra pres.

Og der skæres...

Generalprøven er slut. Klokken nærmer sig 22.30. Vi samles i biografsalen til evaluering. Tavsheden sænker sig. Vi er næsten lammede, da Erik meddeler, at revyen er alt for lang i forhold til det maximum på to timer, vi har sat. Vi skal skære en halv time væk, ”Kill Your Darlings”, hedder det. For ingen er meget for at afkorte det nummer, man selv har skrevet, eller er med i, og som man har øvet igen og igen. Men efterhånden bliver vi enige om, hvilke tekster vi skal korte ned, men det holder hårdt.

Klokken nærmer sig 23, forfattere og hovedaktører i de numre, der har fået kniven, får besked på at gå hjem i de sene aftentimer og korte ned, så må vi se i morgen til premieren. Vi må håbe på miraklet, at det hele hænger sammen.

Hvordan skal det dog gå i morgen til premieren med de afkortede numre, og hvad med stikordene, som nu bliver ændret.

Humor i kulden

Premieredagen...Om formiddagen kimer telefonen. En af vore skuespillere er faldet og har smerter i hofte og ben, men vi bliver enige om, at hun skal forsøge at gennemføre på smertestillende piller.

Vi mødes om eftermiddagen halvanden time før. Det er hundekoldt og regner, og vi klæder om i et telt i biografgården. Humøret er godt, vi joker og tjekker udklædning og rekvisitter og forsøger at holde os varme i kulden. Borgmester Steffen Jensens hoved kommer til syne over forhænget, der adskiller os fra Kino-indgangen. Han griner og spøger – er blandt de særligt indbudte gæster, som vi rister i revyen.

Spændingen stiger

Spændingen stiger, klokken nærmer sig 15, hvor vi skal springe ud i premieren foran den stopfyldte sal. Vi står her med en revy, som vi ikke har prøvet i den reducerede form. Og vi skal på scenen to gange i dag.

Vi mærker et stærkt sammenhold, går på scenen, kaster os ud i det med masser af humør, energi og hjerteblod, og publikum er med, vi kommer ud over kanten med et godt resultat. Og så går det slag i slag, over fire koncentrerede dage, den ene forestilling efter den anden med et veloplagt publikum, der griner og klapper, og som er med os. Folk kommer ud af Kino med store smil og ros og lovord. Vi klarede pynten! Selv om en af vores hovedkræfter på andendagen havde meget ondt i halsen.

Sang i skoven

Det er en spændende og krævende rejse. Masser af tekster og sange skal læres udenad, og når jeg går i skoven med vores hund Thor snupper jeg gerne en sang eller to og synger i vilden sky, for jeg er med i et sangnummer med en operasanger, og så må man jo stramme sig an. Og hvad gør det, at man pludselig møder en flok bekendte, der dukker op på en sti, mens man øver sang.

Min kone Mette og jeg træner også vores nummer om den blide poet Arnold og handlekraftige Jenny hjemme i stuen, og det har vi meget sjov ud af.

Mening med galskaben

Vi er en sammenbragt flok med forskellige styrker og talenter. Vi har et godt band på scenen plus dygtige fotografer, som styrer billedsiden via powerpoint. Og så har vi vores dynamo Erik M. Sørensen, der har påtaget sig et hav af roller, han klæ’r om og klæ’r om og drøner hele tiden veloplagt ind på scenen til et nyt nummer.

Revyen er en vanskelig genre. Vi vil underholde, men også skabe et ”bagtæppe” af substans. Det gælder om at holde balancen, Nu eksempelvis nummeret ”Svenskerne Kommer” er da sjovt, men der er også et budskab i al morskaben om, at vi skal passe på de små butikker i Hundested ved at handle lokalt, for vil vi have en uddød stenørken i bymidten?.

Jo, vi ryster posen med en troldsplint i øjet. Kommenterer Hundested med ramsaltet humor og kærlighed – og nikker de mest omtalte begivenheder i vores land en ordentlig skalle.

Vi er optaget af at bidrage til festen og vores selvforståelse her ude på næsset, hvor vi lever.

Publiceret 07 June 2019 08:30