John Rasmussen som nykåret vinder af weekendens Halsnæsmesterskaber i kortspillet poker

John Rasmussen som nykåret vinder af weekendens Halsnæsmesterskaber i kortspillet poker

'Lille-John' blev den største

John Rasmussen blev historiens første Halsnæsmester i poker

Af
Thomas Quvang

Kortspil Der skulle mere end 24 timers poker til, fordelt over tre dage, før historiens første Halsnæsmester kunne kåres i søndags.

Det var den lokale pokerklub John Tøms Poker som stod for disse mesterskaber, og 50 kortspillere valgte at hive et par dage ud af kalenderen i forsøget på at blive den første Halsnæsmester.

Efter de indledende startdage fredag og lørdag havde 1/3 del af de startende vundet adgang til søndagens finale. Finalen startede på tre borde og der blev samlet til et finalebord, da der var ni spillere tilbage. På finalebordet var der fire lokale spillere og fem spillere fra det øvrige Sjælland.

Kamikaze-poker

De 9 spillere spillede en god gang poker, hvor føringen flere gange skiftede. Bennie Laursen udnyttede, som på startdag 1A, sin store stack af chips og satte pres på de øvrige spillere med samme resultat, at han smed en stor del af sin stack, for til sidst at ryge ud som første mand i pengene.

Jimmy Johansen fra Riverclub var herefter meget aggressiv med en god gang kamikaze-poker, hvor han gang på gang satte sine modstandere all-in og fik dem til at folde. Men alting har en ende og Jimmy må forlade turneringen som nr. 4.

Afventende spillestil gav bonus

Søsser Nykjær og den senere vinder, lokale John Rasmussen, spillede mere afventende og i den sidste ende fik John fuld valuta for den spillestil og kunne efter 30 minutters heads up imod Ronnie Bruhn, lade sig hylde som den første Halsnæsmester i poker.

En flot præstation af John Rasmussen, da finalebordet bestod af meget skrappe spillere med stor erfaring fra deltagelse i større events rundt omkring i Danmark.

Det første Halsnæs Mesterskab i poker blev en kæmpesucces og det er sikkert, at denne begivenhed bliver gentaget i 2. uge af marts 2020.

Publiceret 13 March 2019 10:06