Havørnen er Nordeuropas største ørn

Havørnen er Nordeuropas største ørn

Vingefang over Arresø

Vingesus På Ørnens Dag har hele Danmark rigtig gode muligheder for at opleve Nordeuropas største rovfugl, havørnen, også kaldet den flyvende dør.

Kyndige fuglefolk står klar til at fortælle succeshistorien om havørnen og vise den frem i teleskoper og kikkerter. Så kom og oplev suset når Dansk Ornitologisk Forening afholder Ørnens Dag søndag 24. februar 2019 ved Arresø.

Arrangementet foregår fra kl. 10-14 ved p-pladsen på Nejedevej ved Pøleåens udløb i Arresø. Der er ingen tilmelding og alle interesserede er velkomne.

Fra pladsen har man et meget fint overblik over Arresø og Nejede Vesterskov, hvor havørnen har ynglet siden 2009. Med lidt held får vi set de lokale ørne og eventuelt overvintrende ørne.

Der vil desuden være mulighed for at se andre rovfugle og forskellige andefugle. Der vil være mulighed for at gå tur til Alsønderup Engsø igennem Nejede Vesterskov. Børn er meget velkommen. Medbring eventuelt gerne selv madpakke og lidt varmt at drikke.

Publiceret 19 February 2019 00:00