Claus Hagen Petersen gæster Club 60, hvor han i lyd, tale og billeder tager deltagerne med tilbage til dengang den rytmiske musik for alvor greb ungdommen i Danmark.

Claus Hagen Petersen gæster Club 60, hvor han i lyd, tale og billeder tager deltagerne med tilbage til dengang den rytmiske musik for alvor greb ungdommen i Danmark.

Fra rock'n'roll til pigtråd

Rockprofessor besøger Klub 60 Halsnæs

MUSIK Søndag 20. januar kl 14 får Klub 60 Halsnæs besøg af Claus Hagen Petersen, som i lyd, tale og billeder tager os med tilbage til dengang den rytmiske musik for alvor greb ungdommen. Det foregår i Multisalen, Paraplyen, Jernbanegade 2, Frederiksværk (entré).

Det er nu mere end 60 år siden, at den amerikanske rock’n’roll-musik blev lanceret her til lands. En forarget forældregeneration forsøgte at dæmme op for den tarvelige 'junglemusik' med velvillig assistance fra et håndfast politi og en nidkær Statsradiofoni.

Men det var ganske forgæves! Ungdommen tog hurtigt de nye rytmer til sig, og vor tids største kulturrevolution, udbredelsen af den rytmiske musik, var en kendsgerning, hvad enten den blev kaldt rock, twist, beat eller pigtråd.

Claus Hagen Petersen har været med på det meste af den lange rejse. I 70’erne deltog han i pop-quizer, først som deltager og siden som dommer. Han har arbejdet på diverse popredaktioner i DR, produceret dansk pophistorie i både radio og TV og, sammen med Jørgen de Mylius, udsendt 24 dobbelt CD-bokse, hvorved den glade danske 50’er og 60’er-musik i digitaliseret form er bevaret for eftertiden.

kil@lokalavisen.dk

Publiceret 15 January 2019 10:24