'The Schack' er en dyb film med lethed i fortællingen og skønhed i billederne

'The Schack' er en dyb film med lethed i fortællingen og skønhed i billederne

I bio med præsten

Filmen 'The Schack' vises i konfirmandstuen i Kregme

Konfirmand Kino "En god film skal ses med præsten", siger sognepræsten i Kregme og Ølsted, Dennis Jelstrup.

Hans næste tilbud bliver onsdag 16. januar 2019 kl. 19, hvor han viser den amerikanske film 'The Shack', der på dansk hedder 'Hytten'. En film om religion og håb. Filmen vises i Konfirmandstuen, Frederikssundsvej 14 i Kregme.

Når man ser film med præsten i Kregme, bliver der sat tanker i gang og efter et kort oplæg fra Dennis Jelstrup er der samtale om filmen over en kop kaffe eller te.

Filmen er fra 2017 og den har ikke været vist i danske biografer. Filmen handler om gudsbilleder, treenighed, godt og ondt, og er på den måde set en dyb film. Men samtidig har den en lethed i fortællingen og en skønhed i billederne, der gør den værd at se.

Øl, vin og vand kan købes. Det er gratis at deltage.

Publiceret 13 January 2019 00:00

SENESTE TV